23. december: "Jeg synes, at julen er blevet mere kommerciel"

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Vibhuti Bhushan er international koordinator. Han er fra Indien, hvor julen ikke traditionelt er en højtid.

23.12.2019 | Anna Bech Sørensen

Grafik: Astrid Reitzel

Omnibus’ julekalender:
Juletraditioner fra den store verden

Hver dag frem til juleaften kan du i Omnibus’ julekalender møde en af de mange medarbejdere og studerende på AU, som har en international baggrund.

Alle 24 fortæller, hvordan de skal fejre jul i år, og deler den bedste og værste juletradition fra deres hjemland. De fortæller også, hvad der irriterer dem mest ved den danske jul.

Hvordan skal du fejre jul i år?

Min familie og jeg skal holde jul hos min søster, der også bor i Danmark. Jeg har boet i Danmark i 30 år, så vi holder en traditionel dansk jul med juletræ, gaver og god mad. Der bliver dog ikke nogen and, fordi vi er vegetarer. Hjemme hos os går vi meget op i julen. Min datter på 19 år er født i december og elsker jul. Hvis det stod til hende, pyntede vi op allerede i november, men nu er aftalen, at vi henter juletræet 1. december, og så pynter vi også op der. 

Hvad er den bedste/værste juletradition fra dit land?

I Indien, hvor jeg er fra, er der cirka 1-2 procent kristne. Derfor er julen ikke som sådan en højtid. Dog er der sket meget, siden jeg flyttede derfra. Dengang husker jeg bedst, at man kunne gå i kirke om natten mellem 24. og 25. december. I dag er der mere julestemning, tror jeg. Der er i hvert fald både juletræer og julemænd. I Indien fejres julen som i England den 25. om morgenen. 

Hvad er det mest irriterende ved dansk jul?

Egentlig synes jeg ikke, at der er noget irriterende ved dansk jul, men der er sket meget på de 30 år, hvor jeg har boet her. Julen er blevet mere kommerciel, synes jeg. I dag virker det til, at folk stresser rundt for at nå at købe gaver og gå til julefrokoster. I den mørke tid er det ellers så hyggeligt at sidde indenfor med familie og venner og se på alle julelysene. Det bør være i centrum, synes jeg. 

- Merry Christmas!

Omnibus’ julekalender:
Juletraditioner fra den store verden

Hver dag frem til juleaften kan du i Omnibus’ julekalender møde en af de mange medarbejdere og studerende på AU, som har en international baggrund.

Alle 24 fortæller, hvordan de skal fejre jul i år, og deler den bedste og værste juletradition fra deres hjemland. De fortæller også, hvad der irriterer dem mest ved den danske jul.

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 21.02.2020