Rektor på hjemmekontoret, familieråd ved køkkenbordet og ryksammen i studenterhyblen

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Hvordan har ugen taget sig ud i den nye virkelighed, der har været en realitet siden lukningen af Aarhus Universitet sent onsdag aften? Samstemmende lyder det fra dem, som Omnibus har talt med, at det lige nu handler om at finde en form for ro i det uvante.

14.03.2020 | Lotte Bilberg & Marie Groth Andersen

Kan man drive et universitet fra sit hjemmekontor? Ja, kan rektor Brian Bech Nielsen konstatere. Ligesom langt de fleste af universitetets medarbejdere og samtlige studerende har han ryddet sit skrivebord på Nordre Ringgade og har flyttet arbejdspladsen hjem på matriklen i Risskov. Foruden rektor finder man her også rektors kone, der er professor ved Institut for Klinisk Medicin og ligeledes arbejder hjemmefra.

”Og så en kat, der tager situationen med ophøjet ro,” griner rektor, der dog har skullet vænne sig til ikke at forlade hjemmeadressen for at gå på arbejde.

”Det er uvant. Og jeg oplever allerede en vis rastløshed. Der er også hele det sociale aspekt ved at gå på arbejde og se sine kolleger. Jeg kan godt forestille mig, at jeg kommer til at føle, at jeg lever lidt i en puppe.” 

En situation, der kræver tilvænning

Fra hjemmekontorets beskedne 7 m2 holder rektor hver morgen videomøde med resten af universitetsledelsen og forsøger at være med til at sikre, at universitetets virke kan fortsætte så normalt som muligt i denne meget usædvanlige situation. 

”Det går godt indtil videre, men det er klart, at det er en situation, der kræver tilvænning. Og det tager lidt tid, inden vi som organisation optimalt kan udnytte de forskellige muligheder for at arbejde hjemmefra og holde møder online. Vi kan ikke forudsætte, at alt er akkurat som før. Men vi kan alle gøre, hvad vi kan, og så kan man ikke forvente mere i denne situation,” siger rektor.

Selv har han måttet skubbe den ordinære universitetsdrift lidt til side den seneste tid for i stedet at prioritere kommunikation til universitetets medarbejdere og studerende.

Opgaver på rektors skrivebord lige nu

”Her i starten har det handlet om at få meldt ud på en måde, så det bliver afstemt, hvad der skal ske – og på en måde, så vi hverken kommer til at overkommunikere eller kommer til at kommunikere for lidt.” 

Rektor fortsætter:

”Derudover har det handlet om at sikre koordineringen på tværs af universitetet. Det sker blandt andet på de daglige virtuelle universitetsledelsesmøder om morgenen, hvor vi lige toucher ground og drøfter, hvilke sager der skal løses – og hvorvidt der er emner, vi som ledelse skal have en fælles holdning til. Og dekanerne holder på samme måde daglige møder med fakultetsledelsen. Derudover koordinerer vi også med landets øvrige universiteter, for det er i alles interesse, at vi trækker på samme hammel og udveksler erfaringer.”

Næste store opgave, der venter, er at få fjernundervisningen i gang, fortæller Brian Bech Nielsen.

”I den forbindelse vil der komme eksempler på ting, der ikke fungerer fra starten, det kan vi lige så godt være ærlige og sige. Det er en kæmpe opgave, og det kræver en utrolig omstilling fra at stå i en klasse eller et auditorium til at køre det på nettet. Det er en stor udfordring for underviserne – og sandelig også for de studerende.”

Optimistisk at tro, at vi er home safe om 14 dage

Hvornår tror du, der indfinder sig en form for hverdag?

”Så længe vi skal håndtere vores opgaver på distancen, vil det ikke være ægte hverdag. Og vi ved jo ikke, hvor længe det kommer til at vare. Personligt tror jeg, at man skal være mere end optimistisk for at tro, at vi er home safe om 14 dage. Jeg vil ikke – når man betragter tidsforløbet, som det udspillede sig i Kina – blive overrasket, hvis vi skal på den anden side af påske, før normaliteten kan begynde at indfinde sig. Men det er regeringens valg, om man vil forlænge perioden eller vende tilbage til normale forhold, afhængigt af smittebilledet til den tid.”

Hvornår gik alvoren op for dig?

”Jeg ved ikke, om alvoren er gået op for os i fuldt omfang endnu. Det kom ikke bag på mig, at smitten kom til Danmark. Men det har overrasket mig, hvor smitsom sygdommen er, hvor meget den belaster vores sundhedsvæsen, og hvor sårbart vores samfund i virkeligheden er.”

Seneste initiativ fra politisk side om at lukke de danske grænser forventer rektor ikke vil få den store betydning for universitetet.

”Vi har jo allerede frarådet tjenesterejser og opfordret medarbejdere og studerende til at rejse hjem. For ph.d.-studerende på længerevarende forskningsophold kan det få konsekvenser, og der vil jeg opfordre til, at man bruger sin sunde fornuft i vurderingen af situationen.”

LÆS OGSÅ: AU's campus ligger øde hen

Pressemøde i stedet for Disney Sjov

En anden, som i løbet af ugen har skullet forholde sig til først lukning af universitetet og store dele af den offentlige sektor – og siden til lukningen af den danske grænse – er Palle Villesen, der er lektor i bioinformatik på Center for Bioinformatik (BiRC) på AU. Han arbejder nu hjemmefra flankeret af sin kone og tre sønner. Den yngste er 8 år, og han blev noget fortørnet over, at Disney Sjov fredag aften blev overrulet af statsministerens pressemøde. 

"Vi voksne syntes godt nok, det var vildt – og føltes ret surrealistisk. Vi snakkede om, at sundhedsmyndighederne må have nogle ubehagelige modeller/forudsigelser, siden tiltagene er så kraftige – det blev så modsagt lørdag på pressemødet med Sundhedsstyrelsen. Vi talte også om, at vi nok har en forventning om, at nedlukningen af Danmark bliver noget længere end de to uger. Vi har snakket en del om epidemiologi og problemerne med, at alvorlig sygdom først kommer med 5-8 dages forsinkelse, og samtidig har virus en generationstid på cirka det samme. Så alle tiltag skal tages i meget god tid, og det er enormt svært at forudsige nøjagtigt, hvad effekten vil være. Og når man kan se effekten – eller manglen på samme – er det næsten for sent."

Familieråd ved køkkenbordet

Den otteårige, som i øvrigt hedder Oscar, er også den i familien, som har haft sværest ved at vænne sig til den nye virkelighed. 

"Ved køkkenbordet snakker vi om, hvordan vi får de næste uger til at fungere for alle. Alle tre børn er spejdere og vant til at være med til, at opgaverne skal løses, så det foregår kun med moderat brok," fortæller Palle Villesen.

"De to ældste, som går i 7. og 9. klasse, arbejder med selvstændige opgaver. De skal lige motiveres lidt ind imellem, men det går fint. Det er mest den mindste, der ikke er helt glad ved det hele," fortæller Palle Villesen. Hans kone er kommunalt ansat og skal også arbejde hjemme de kommende to uger.

"Vi tager det stille og roligt," fortsætter han, og det gælder også i forhold til udfordringen med at få organiseret fjernundervisning til de studerende. 

Føler sig velinformeret

Palle Villesen oplever, at han har fået god kommunikation fra universitetet, både om den overordnede situation og om de muligheder, der er til rådighed i forhold til fjernundervisning. Han er derfor fortrøstningsfuld i forhold til at få det op at køre den kommende uge, hvilket også skyldes, at han har erfaring med fjernundervisning. 

"Men når det er sagt, er det ikke det samme, som at jeg bryder mig om fjernundervisning, for det er ikke tilfældet, og det er det heller ikke for de studerende," siger Palle Villesen.

Han underviser omkring hundrede studerende, som for tiden blandt andet er i gang med teoretiske øvelser i et obligatorisk fag i statistik.

"Her er det frustrerende ikke at have den direkte kontakt som under en forelæsning i auditoriet. Det samme er tilfældet i forhold til, at de studerende ikke kan tale sammen to og to som ved holdundervisning. Jeg ved, at der er mulighed for at chatte, men igen, hverken undervisere eller studerende bryder sig om det." 

Vi overvejer hver en tur ud af lejligheden

Marie Vestergaard er en af Palle Villesens studerende. Hun læser bioinformatik på 8. semester og bor sammen med kæresten Dan Boëtius, der læser medicin på 6. semester i en lille studenterhybel. Her skulle der i weekenden også skaffes plads til Dan Boëtius' lillebror, som er sendt hjem fra Uldum Højskole.

Marie Vestergaard fortæller på mail, hvordan de oplevede pressemødet fredag aften, hvor statsministeren meddelte, at grænserne ville blive lukket fra lørdag middag.

”Vi havde faktisk ikke de store reaktioner. Det virkede som en naturlig følge af alt det, der foregår, nu da mange andre lande også lukker ned. Så det var ikke det helt store chok. Men vi er da selvfølgelig blevet endnu mere opmærksomme på, at det er alvor, og at det er en situation, der skal tages alvorligt, så det har fået os til at overveje hver en tur ud af lejligheden.”

En form for hverdag med nye vaner

Parret er ved at finde en form for hverdag under de anderledes studieforhold. Marie Vestergaard fortæller, at en opgave, som skulle være gennemgået på holdet, lagde underviseren i stedet ud som svar i Blackboard.

”Så kunne vi selv tjekke i forhold til vores egen besvarelse. Vi har også fået at vide, at en opgave, som vi skulle have skrevet sammen i grupper i næste uge, i stedet bliver tilrettelagt sådan, at vi skal bidrage med et afsnit, som vi skriver hver især. Så indtil nu har jeg ikke oplevet, at så meget har ændret sig i forhold til det faglige.”

Marie Vestergaard fortsætter:

”Men det er sværere end sædvanligt at motivere sig selv. Det giver energi at mødes på universitetet, at tage et sted hen i stedet for at sidde her i lejligheden. Jeg forfalder også let til overspringshandlinger som lige at tage støvsugeren.”

Og nye tider kræver nye vaner på flere fronter:

”Jeg skal vænne mig til at tjekke min AU-mail flere gange dagligt. Normalt tjekker jeg den én gang om ugen.”

Mest spændt på krav og datoer for eksamen

Dan Boëtius er som medicinstuderende i højere grad end Marie Vestergaard vant til selvstudie. Desuden er han i gang med at skrive bacheloropgave, så heller ikke han har endnu mærket de store forandringer.

”Jeg skulle have mødtes med min vejleder på tirsdag, men nu tager vi den i stedet over Skype. Også en aftale med min læsemakker er aflyst, så må vi se, hvad vi bliver enige om i næste uge.” 

Dan Boëtius fortsætter:

”Faktisk er jeg mere spændt på, hvordan det kommer til at gå med eksamen i forhold til krav og datoer. Men vi må tage det, som det kommer.”

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også