Omnibus prik

Vis mig dit kontor – Steffen Krogh

Lektor i germanistisk sprogvidenskab Steffen Krogh læser mange af sine bøger bagfra – fra højre mod venstre – og færdes hjemmevant i ellers lukkede, ultraortodokse jødiske miljøer. Han er nemlig en af verdens førende jiddisch-forskere og taler det gamle jødiske sprog flydende.

En bibliotekar ville føle sig hjemme på Steffen Kroghs kontor i Nobelparken. De to langvægge i kontoret er dækket fra gulv til loft med bøger. Men bøgerne er ikke til udlån, understreger Steffen Krogh. Og det er nok også de færreste, der ville få noget ud af at læse dem, for mange af bøgerne er skrevet på jiddisch.

Steffen Krogh har været lektor i tysk sprog og germanistisk sprogvidenskab siden 1995. Han underviser seks timer om ugen og vejleder studerende – og så forsker han i jiddisch. 

Hvad har du liggende på dit skrivebord lige nu?

”Jeg er i gang med et par publikationer, den ene er en engelsk publikation om jiddisch i USA. Den anden er om nedertysk indflydelse på dansk i Middelalderen. Det er derfor, Håndbog i Nedertysk ligger her. Og så skal jeg have forberedt min undervisning til kl. 14.”

   

Steffen Krogh har to læsepulte på sit skrivebord og en bogstøtte fyldt med de bøger, han bruger i øjeblikket.

”Det er min far, der har lavet dem. Han var folkeskolelærer og dygtig til at lave den slags. Læsepultene gør, at jeg ikke får ondt i ryggen, når jeg sidder og læser.”

På skrivebordet står der også en grøn kaffekop, som Steffen Krogh nidkært værner om.

”Jeg købte den i New York i 1999, hvor jeg var på et forskningsophold ved Columbia University. Jeg boede i en femværelses lejlighed på Manhattan, som jeg havde lånt af en professor, som ikke skulle bruge lejligheden og gerne ville stille den til rådighed for mig.” 

Så man får med dig at bestille, hvis man uforvarende kommer til at tage den kop i opvaskemaskinen i fælleskøkkenet?

”Den kommer slet ikke i opvaskemaskinen. Den bliver vasket op af mig og båret tilbage på kontoret.”

Hvordan kan det være, at du lige kastede dig over jiddisch som forskningsfelt?

”Jeg ville gerne have lidt mere liv i min forskning, eftersom jeg havde beskæftiget mig en del med uddøde sprog som gotisk, der forsvandt for 1.000 år siden. Så jeg vendte blikket mod jiddisch. Et sprog, der også var tæt på at uddø. Det var det sprog, som jøderne talte i koncentrationslejrene, men heldigvis var der nok overlevende til, at også sproget overlevede,” fortæller Steffen Krogh. 

”Det lyder som tysk, men skrives med hebraiske bogstaver, så man må være indstillet på at lære mange sprog, hvis man skal beskæftige sig med jiddisch. Jeg har altid været interesseret i at lære sprog og undersøge, hvordan de indgår i kontaktrelation med hinanden.” 

Steffen Krogh behersker udover sit modersmål dansk også tysk, jiddisch og engelsk i nævnte rækkefølge. Derudover har han kendskab til 15-20 andre sprog – han taler dem ikke flydende, men kender grammatikken. Det drejer sig om blandt andet fransk, russisk, slovakisk, ungarsk og en række oldsprog som græsk, latin og hebraisk.

Hvad ville du redde fra kontoret, hvis det brændte?

”Jeg ville forsøge at redde min jiddisch-samling, som jeg har fået skibet hjem i kasser. Jeg ville også tage min samling af ultraortodokse aviser med mig og tre grammatikker fra Østeuropa, som er fra før 2. Verdenskrig og er virkelig sjældne.”

Steffen Krogh åbner et lille kabinet lige inden for døren.

”Og jeg ville også sørge for at få denne med mig,” siger han og finder en tyk, gammel bog frem.

”Den er fra 1616 og er skrevet af min 9 x tipoldefar Thøger Mortensen Hvass, der var provst i Viborg. Det er en opbyggelig bog på 600 sider uden paginering og kapitler. Det er desværre ikke mit eksemplar, jeg har lånt den af Statsbiblioteket.”

”Endelig ville jeg redde billederne af mine to sønner Jakob på 12 og Kristian på 17. Det er i øvrigt også dem, der står bag papmachétrolden i hjørnet og tegningerne.”  

   

Steffen Krogh forklarer, hvorfor jiddisch er så interessant at kaste sig over som sprogforsker.

”Det er et relativt uudforsket område, så der er mange pioneropgaver, man kan løse. Det er slet ikke en mulighed inden for tysk, der er et meget velbeskrevet sprog.” 

Et af de pioneropgaver, han har kastet sig over, er at beskrive ordstillingen i østeuropæisk jiddisch.

”Der var ingen, der havde budt kvalificeret ind på det felt, da jeg begyndte. Og så har jeg beskæftiget mig meget med jiddisch, som det tales blandt ultraortodokse jøder primært i USA, Israel, Storbritannien og Antwerpen i Belgien.” 

Kan du sætte nogle ord på, hvad du er for en kompetence inden for jiddisch-forskningen?

”Åh, sådan noget skal man jo ikke bede en nordjyde om. Men jeg er en af de få i verden, der har dokumenteret erfaring inden for ultraortodokst jiddisch. Der udkommer ikke en publikation om ultraortodokst jiddisch og bliver ikke holdt en konference om emnet, uden at jeg bidrager.”

Nogen vil måske mene, at jiddisch er lidt af en niche at beskæftige sig med?

”I forhold til tysk kan det virke som en niche, men det er et stort sprogsamfund, og forskningen i jiddisch leverer et vægtigt bidrag til den almene diskussion inden for sprogvidenskaben. Jeg stødte engang på en forsker, der beskæftigede sig med hornhinden som metafor i fransk film. Dér kan man tale om niche.”

Og hvordan gør man så, når man forsker i et sprog som jiddisch? Jo, en del af arbejdet involverer rejser til jødiske samfund, hvor Steffen Krogh interviewer personer, der for eksempel taler en særlig dialekt. En af dem er den yndige kvinde på billedet herunder.

”Det er en ældre – nu formentlig afdød – kvinde fra Rumænien. Hvis hun lever, er hun 98 år i dag. Det jiddisch, de ældre talte i den region, er forstadiet til det ultraortodokse jiddisch. Hun inviterede mig hjem, så jeg kunne interviewe hende. Og der så jeg billedet af hende som ung. Hun var meget smuk, så jeg spurgte, om jeg måtte få det. Det vidste hun nu ikke rigtig: ”Hvad tror du, din kone siger til det?” spurgte hun. Men jeg fik lov at få det.”

Og hvad sagde din kone så til det? 

”Det sagde hun ikke noget til.”

Bag døren – og der er altså ikke tale om nogen skammekrog, pointerer Steffen Krogh – hænger et andet billede af ældre dato.

”Det er af mit store idol, lingvisten Uriel Weinreich. Han kom fra Vilnius og er en af de største jiddischforskere, der har levet. Jeg fik billedet af hans enke, fordi jeg lod hende vide, at jeg gerne ville have et billede af hendes mand, som jeg betragter som en stor og fremragende sprogforsker. Så hun fik lavet det til mig. Og da døren til mit kontor ofte er lukket, kan jeg fint se det fra mit skrivebord.”    

Steffen Kroghs træffetider står uden for hans dør sammen med et citat af den tyske forfatter Martin Walser: De irriterende kommer uanmeldt. De er af det onde. Men de, man længes efter, kommer ikke. Ved siden af hænger et postkort fra den jødiske deli Zaftigs Delikatessen i Boston.