Vis mig dit kontor – Birte Poulsen

Neden for vinduerne myldrer trafikken forbi ude på Ringgaden, men lader man blikket vandre videre ned ad Nørrebrogade, møder det til sidst havnens kraner og skovene syd for Aarhus. Ikke den værste udsigt. Men alt er som bekendt relativt.   

”Før havde jeg kontor ovenpå Antikmuseet med udsigt over Solgården og parken, og så bliver det jo ikke meget bedre,” konstaterer lektor i klassisk arkæologi Birte Poulsen, der sammen med kollegerne fra Klassisk Arkæologi og Klassisk Filologi flyttede til Nobelparken i 2011. Det nye kontor er mindre end det gamle, så hun har måttet skille sig af med meget af sit gamle inventar.

”Men lænestolen her og mit skuffedarium har overlevet. Stolen er fra AU’s fødsel. En betjent fandt den til mig i et magasin. Den var meget medtaget, men han limede den for mig, og jeg synes, den er skøn.”

”Skuffemøblet er enormt praktisk, her ligger dokumentation fra forskellige udgravningsprojekter, som stadig pågår. Jeg arbejder lige nu på publikationen af udgravningen af et senantikt hus i Halikarnassos, byen med Mausoleet, der er et af verdens syv underværker, samt en stor kejserlig villa ved Nemisøen syd for Rom.”

Sidstnævnte projekt optager en del hyldeplads på kontoret i form af ringbind, notesbøger og ruller med tegninger.

”Vi tror, villaen har tilhørt kejser Caligula og måske er opført af Cæsar. Romerne har altid haft villaer i dette område, for man kan ikke være i Rom om sommeren. Så romerne tager ud i periferien og op i bjergene, hvor luften er bedre,” fortæller hun.

Projektet i Halikarnassos i Tyrkiet må hun i øjeblikket nøjes med at arbejde på fra kontoret i Nobelparken. 

”De seneste to-tre år har vi ikke kunnet få arbejdstilladelse i Tyrkiet på grund af politiske forhold. Det er ærgerligt, for det er et fantastisk sted at arbejde. Men vi forsøger igen i år. Og indtil det lykkes, har vi rigeligt at arbejde på herhjemmefra.”

Er der noget på dit kontor, der fortæller noget særligt om dig?

Birte Poulsen kigger på akvarellen over sit skrivebord.

”Den er malet af maleren og arkitekten Christian Hansen i 1830’erne og forestiller Akropolis, før Karyatidehallen blev genopbygget. Det minder mig om en tid, hvor man bare kunne gå op på Akropolis, uden at der var turister, og før der kom forurening og biler til.”

I vindueskarmen står et lille stilleben af afstøbninger.

”Det er prøver på afstøbninger af en Medusa – en i ler og en gips – de er fra villaen i Nemi. Der er også et par souvenirs; vi må jo ikke tage noget med fra udgravningerne, men vi må godt købe sjove souvenirs med hjem,” siger hun og griber ud efter en kopi af en pinaks (lille relieftavle, red.) med Afrodite, en erosfigur og Hermes.

Hvor ofte er du ude at rejse som led i dit arbejde?

”Jeg har stor rejseaktivitet, men det er en udfordring at få det til at passe med undervisning og eksamener. Jeg forsøger at komme på feltarbejde tre uger i januar og tilbringer seks uger i Rom om sommeren. Dertil kommer det løse med konferencerejser.”

”Jeg er lige begyndt på et nyt projekt i Albanerbjergene. En undersøgelse af en villa, som siges at have tilhørt Clodius (romersk politiker 93-52 f.Kr., red.), som ingen arkæologer har haft adgang til siden 1914. Vi lavede de første afrensninger i maj, og det ser ud til, at villaen er fra midten af første århundrede f.Kr. Villaen ejes nu af Opus Dei (romersk-katolsk præsteorganisation, red.), og de vil ikke have os i juni, juli og august, hvor de holder kurser for præster ved villaen. Det er ellers de måneder, der passer mig bedst, fordi jeg ikke har undervisning.”  

Der er mange ringbind på dit kontor, men få bøger …

”Ja, jeg har ikke plads til alle mine bøger her på kontoret, så jeg har et ret godt bibliotek derhjemme. Men når jeg virkelig skal forske, tager jeg til Rom. Den franske skole på Piazza Farnese har et fantastisk bibliotek. Det er et renæssancepalads med tusindvis af bøger i tre etager. Jeg kunne selvfølgelig bestille materialer hjem til Danmark, men det tager tid, og det er dejligt, at man kan slå ting efter med det samme, man får en tanke.”

På opslagstavlen hænger børnetegninger, familiefotos og et par Wulffmorgenthaler-tegninger.

”De er ofte meget vandede, men så en gang imellem rammer de altså plet.”

Birte Poulsen peger på et stort fællesfoto, der hænger på opslagstavlen. 

”Det er holdet fra Nemi-udgravningen. Det var et kæmpe logistisk arbejde at få indkvarteret så mange mennesker i den lille landsby. Men der ligger et kloster i byen, hvor der bor fem præster, og en af præsterne sagde, at de 60 studerende gerne måtte bo på klosteret, hvis de selv sørgede for at gøre rent.”

Så kom der liv i klosteret, kan jeg forestille mig?

”Det gjorde der. Og byen fik en ny morgenbar på grund af vores studerende. Når man skal møde på udgravning kl. 6 om morgenen, er det jo rart lige at få en cappuccino og en cornetto inden.”