21. december: "Min tvillingesøster vinder altid!"

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Sarah Hansen er international studerende og læser business communication på AU. Hun kommer fra Frankrig, men hendes fars side af familien er dansk – så derfor kender hun alt til både risalamande og dans omkring juletræet.

21.12.2019 | Anna Bech Sørensen

Grafik: Astrid Reitzel

Omnibus’ julekalender:
Juletraditioner fra den store verden

Hver dag frem til juleaften kan du i Omnibus’ julekalender møde en af de mange medarbejdere og studerende på AU, som har en international baggrund.

Alle 24 fortæller, hvordan de skal fejre jul i år, og deler den bedste og værste juletradition fra deres hjemland. De fortæller også, hvad der irriterer dem mest ved den danske jul.

Hvordan skal du fejre jul i år?

I år skal jeg, som næsten alle andre år, siden jeg var lille, fejre jul med min familie i Danmark. Vi skal være sammen med min fars side af familien, der står klar til at fejre julen med de mest magiske juletraditioner: sang rundt om juletræet, tid med familien over et godt måltid, den hyggelige atmosfære med stearinlys og dæmpede lys – men først og fremmest: risalamande! Det er den sjoveste del af aftenen, hvor alle sidder og stirrer på hinanden for at finde ud af, hvem der har mandlen. Min tvillingesøster vinder altid!

Hvad er den bedste/værste juletradition fra dit hjemland?

Jeg fejrer normalt ikke jul på den rigtige dag i Frankrig, men fra de juleaftener, jeg har fejret, er det især den ekstremt lange middag, jeg husker. Fem forskellige retter inklusiv den berømte ’foie gras’ som forret (jeg ved, at den er kontroversiel, men det er en juletradition …) God mad er en juletradition. Man skal være i god fysisk form for at klare mindst to dage med så meget mad!

Hvad er det mest irriterende ved dansk jul?

Der er ikke noget, der er irriterende ved jul i Danmark. Fra 1. november til 26. december er der julemagi i luften. Det starter, så snart juleøllen kommer til salg, og så kommer julepynten op (ikke ligesom i Frankrig, hvor pynten er multifarvet og gammeldags). At mørket falder så tidligt, gør, at det er ideelt til ’hygge’, som danskerne siger så godt. Det er så trist, når julen er ovre, og alt lyset og julepynten forsvinder.

- Joyeux noël!

Omnibus’ julekalender:
Juletraditioner fra den store verden

Hver dag frem til juleaften kan du i Omnibus’ julekalender møde en af de mange medarbejdere og studerende på AU, som har en international baggrund.

Alle 24 fortæller, hvordan de skal fejre jul i år, og deler den bedste og værste juletradition fra deres hjemland. De fortæller også, hvad der irriterer dem mest ved den danske jul.

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 21.02.2020