Omnibus prik

Årets gang på AU 2021: Corona, aktindsigter, udflytning og OL-guld – 2021 var alt andet end normalt

2021 blev endnu et år, hvor corona spillede en hovedrolle, men sager om blandet andet aktindsigt (eller manglen på samme), debat om pseudoforskning og udflytninger fyldte også meget.

2021 slutter, hvor det hele startede. Vi havde alle håbet, at 2021 ikke ville være farvet af corona-pandemien i samme grad, som sidste år var det. Udrulningen af vaccinerne betød, at det ønske blev opfyldt, men kun delvist, for nu er vi alligevel tilbage, hvor vi startede. På hjemmekontoret.

Men inden det hele går op i corona (igen), så er det værd at huske på, at 2021 også bød på meget andet: Udflytning, skandaler, heftige debatter, nye ansigter og et næstent normalt universitetsliv i fuldt flor, blev det også til i begyndelsen af efterårssemesteret.

På de følgende linjer vil vi se tilbage på nogle af de væsentligste begivenheder, som prægede Aarhus Universitet i 2021.

Tilbage på hjemmekontoret

Vi begyndte året på hjemmekontoret – også på Omnibus' redaktion, hvor vi fra egne hjemmekontorer skrev om de mange andre, der arbejdede hjemmefra i årets første måned. Vi havde jo prøvet kræfter med hjemmearbejdet i 2020, men tog alligevel hul på året med gode råd og inspiration. Og måske vil de (desværre) været et genbesøg værd også i det nye år?

LÆS OGSÅ: AU på hjemmekontoret: Online-morgenkaffe med kollegerne, gymnastik og gåture holder humøret oppe

Mink, mink og mink

Mink-sagen fyldte meget i offentligheden i år, og for Aarhus Universitet betød forbuddet mod at holde mink, som blev udstedt af regeringen i 2020, et farvel til de 6.350 mink, som har dannet grundlag for 35 års forskning i mink. 

Seniorforsker Steen Henrik Møller, der har stået i spidsen for AU's minkforskning, nærede i begyndelsen af året spinkelt håb om, at minkforskningen i Danmark alligevel ville bestå, for det var ikke alle danske mink, der var slået ned i januar. Der var omkring 4.000 levende mink tilbage, og dem kæmpede Steen Henrik Møller og kollega fra KU for at beholde til forskning. Desværre for forskerne blev 2021 året, hvor det endegyldigt blev slået fast, at der ikke kommer mink på AU igen.

LÆS OGSÅ: Endegyldigt: Der kommer alligevel ikke liv i AU’s minkstalde igen – de sidste 4.000 mink i Danmark skal aflives

Nature-sagen

Året var kun få dage gammelt, da en af årets største historier på AU detonerede. Nature-sagen, som den siden er blevet døbt, startede med en artikel fra Berlingske. I artiklen blev det beskrevet, hvordan daværende formand for Carlsbergfondet, Flemming Besenbacher og dekan på Faculty of Natural Sciences, Kristian Pedersen, i hårde vendinger omtalte ansatte på Aarhus Universitet, der havde kritiseret to kollegers fejlfyldte artikel, som var publiceret i det prestigefyldte tidsskrift Nature og siden trukket tilbage. I en mail, som Besenbacher sendte til rektor Brian Bech Nielsen, kaldte Besenbacher kritikerne for ’redeskidere’ og ’bavianer’, og deres ageren for ’illoyal’. Det affødte stærke reaktioner fra blandt andre fællestillidsrepræsentant Olav W. Berthelsen og mange andre.

LÆS OGSÅ: Fællestillidsrepræsentant efter nedsættende omtale af AU-medarbejdere: Jeg er nødt til at reagere på dekanens udmelding, men indblandingen fra fondsformanden er det, der alarmerer mig allermest

Stram økonomi på Tech

Tidligt i marts kom det frem, at fakultetsledelsen på Tech stod over for en stor og ubehagelig opgave. Der skulle spares 70 millioner kroner på fakultetet, og det ville være umuligt at undgå fyringer. Underskuddet skyldtes blandt andet faldende indtægter på myndighedsområdet men også, at målsætningerne for ingeniørsatsningen, som blev vedtaget i 2016, endnu ikke var realiseret.

LÆS OGSÅ: Faculty of Technical Sciences skal spare 70 millioner kroner – fyringer kan ikke undgås

De store besparelser resulterede i en fyringsrunde, hvor 30 medarbejdere blev fyret og 50 medarbejdere sagde ja til en fratrædelsesordning.

LÆS OGSÅ: Besparelser på TECH: 30 medarbejdere fyres, og 50 har sagt ja til fratrædelsesordning

Podning og coronapas

2021 blev også året, hvor vi lærte at teste os selv for corona på campus bevæbnet med lange, tynde vatpinde. Og mens det rødbedefarvede pas for langt de fleste af os måtte blive i lommen, viftede vi i stedet med vores coronapas. I takt med at samfundet – og universitetet – blev selvtest og coronapas vejen mod mere normalitet. I maj kunne alle studerende møde på campus igen, men kun hvis de var i besiddelse af et coronapas.

LÆS OGSÅ: Ny selvtest koster to nys, en kilden i næsen og ti minutter

Og at corona fyldte meget i alles bevidsthed, mærkede vi også på Omnibus, hvor en artikel om muligheden for at blive lyntestet i nobelparken blev en af de mest læste i hele 2021 på omnibus.au.dk.

Rektor tilbød at trække sig

Bedst som der var ro i rækkerne i kølvandet på Nature-sagen, ramte en ny skandale Aarhus Universitet. Eller ny er så meget sagt, for sagen, der siden blev kendt som 'aktindsigtssagen', havde nemlig sit udspring i en anden stor skandale tilbage fra 2019, nemlig den såkaldte 'okeskødssag'.

Dagbladet Information havde i forbindelse med deres dækning af oksekøds-sagen anmodet AU om en række aktindsigter. Information sendte fem anmodninger om aktindsigt til Aarhus Universitet, som lod besvarelsen af aktindsigterne afvente, at universitetets egen redegørelse af forløbet var offentliggjort. Dette er i strid med Miljøoplysningsloven, og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen konkluderede, at Aarhus Universitet havde handlet 'særdeles kritisabelt'.

Sagen kom helt tæt på rektor Brian Bech Nielsen, som erkendte, at han havde været med til at træffe den ulovlige beslutning om at lade Informations anmodning om aktindsigt afvente universitetets redegørelse. Rektor fastholdt, at han dengang ikke var vidende om, at beslutningen var ulovlig. Men som konsekvens af sagen tilbød Brian Bech Nielsen at træde tilbage som rektor. Bestyrelsen drøftede på et hastemøde sagen og kom frem til, at de fortsat har tillid til Brian Bech Nielsen som rektor. Større konsekvenser fik sagen for Aarhus Universitets chefjurist, der som følge af sagen fratrådte sin stilling.

LÆS OGSÅ: Aarhus Universitet får alvorlig kritik fra styrelse: Tilbageholdt dokumenter og afgav falsk forklaring

LÆS OGSÅ: Brian Bech Nielsen har tilbudt at træde tilbage som rektor

Forsker frifundet

I maj fulgte mange med i en retssag af principiel karakter. Stiig Markager, der er professor i marin økologi ved Aarhus Universitet, var blevet stævnet af interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Organisationen hævdede, at professoren havde ærekrænket danske landmænd på baggrund af en udtalelse, Markager havde fremsat i den offentlige debat. Sagen var uden fortilfælde og mange mente, at Bæredygtigt Landbrug forsøgte at skræmme en forsker fra at deltage i den offentlige debat ved at anlægge en injuriesag mod ham.

LÆS OGSÅ: Sagen er uden fortilfælde: Professor stævnet for ærekrænkelse af interesseorganisation

Senere på året faldt dommen, og Stiig Markager blev frifundet. I dommen pegede retten blandt andet på, at ”Universiteterne skal desuden udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat.”

LÆS OGSÅ: AU-professor Stiig Markager frifundet i injuriesag

Indhegnet kapsejlads

I 2020 blev Kapsejladsen først aflyst på grund af corona, og siden afviklet i al hemmelighed. Men arrangørerne var ikke parate til at lade det ske igen i 2021. Det blev dog ikke helt en Kapsejlads, som vi kender den, for corona-situationen tillod fortsat ikke, at man samlede titusindvis af glade studerende i én park. Hele arrangementet var derfor hegnet ind i Universitetsparken og i stedet for at sidde på bakkerne rundt om søen, var der livestreaming af sejladsen på kollegier, barer og i lejligheder rundt i hele Aarhus.

Selvom det ikke var helt det samme, var humøret højt. Genlæs reportagen herunder for at mærke stemningen igen.

LÆS OGSÅ: Kapsejlads 2021 er hegnet ind, men har spredt sig til hele Aarhus

Debat om pseudoforskning

I begyndelsen af sommeren fyldte især én debat meget i universitetsverdenen. Debatten udsprang af en kronik skrevet af Morten Messerschmidt (DF) og Henrik Dahl (LA), hvor de kritiserede migrationsstudier og kønsstudier og kaldte fagene for pseudovidenskabelige.

Debatten fandt vej til Folketinget, hvor næsten alle Folketingets partier underskrev en vedtagelsestekst. Den lød på, at der ikke må ”forekomme ensretning, at politik ikke må forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik.” Under debatten hængte Henrik Dahl flere enkeltpersoner ud fra talerstolen. Herefter rullede debatten i flere måneder hen over sommeren og mange forskere gik sammen om et modsvar til kritikken.

LÆS OGSÅ: Filmen knækkede for AU-forskere, da regeringen støttede op om erklæring

LÆS OGSÅ: Arts-dekan vil have bugt med kritikernes ’hit'n'run’-manøvre og inviterer alle interesserede til dialog

Guld til AU-studerende

I 2021 var der OL i Tokyo, og Danmark var repræsenteret med flere studerende fra AU. Den ene af dem, Anne Marie Rindom, vandt OL-guld. Kort tid inden hun tog afsted til Tokyo, talte Omnibus med hende om, hvordan man balancerer en karriere som elitesejler med et universitetsstudium.

LÆS OGSÅ: Elitesejleren Anne-Marie Rindom er OL-favorit og studerende på AU, og så har hun det bedst med at have én bold i luften ad gangen

Udflytning af uddannelser

En af de største sager i universitetsverden i 2021 var udflytningsplanerne. Det startede med, at regeringen tilbage i maj på et pressemøde på AU i Foulum fremlagde et udspil, som skulle sikre flere uddannelser uden for de store byer. Det blev ikke modtaget med åbne arme på AU.

LÆS OGSÅ: Flyt uddannelser til mindre byer, eller skær studiepladser væk – sådan lyder nyt udspil fra regeringen, og det vækker bekymring

Regeringen landede allerede i slutningen af juni en politisk aftale om udflytningen, og herefter fik universiteterne til opgave hen over efteråret at finde en passende model for udmøntning af udflytningsaftalen. En opgave, som blev mødt med pragmatisk kølighed på AU – og på landets øvrige universiteter.  

LÆS OGSÅ: Rektorer, studerende og fagbevægelse modtager aftale om udflytning af uddannelser med bekymring og kølighed

I november kom AU's ledelse så med sit udspil til, hvordan ledelsen vil effektuere udflytningsaftalen. Udspillet betyder, at der udflyttes og nedlægges i alt 745 studiepladser, og at 7 uddannelser skal lukkes på Aarhus Universitet. Ledelsen udspil har været til kommentering blandt medarbejdere og studerende. Den endelige plan er endnu ikke vedtaget, men skal sendes til ministeriet i begyndelsen af januar.

LÆS OGSÅ: Udflytning: Aarhus Universitet lægger op til at udflytte eller nedlægge 745 studiepladser

LÆS OGSÅ: Rektor om AU’s udflytningsudspil: ”Der er ikke flere udflytningsmuligheder i en hemmelig skuffe”

LÆS OGSÅ: Udflytninger og lukninger: Dekanerne om udkastets konsekvenser på fakulteterne

Nye på posten

I 2021 sagde vi også velkommen til mange nye ansigter. Vi kan ikke nævne dem alle, men for nu at starte helt oppe på toppen af kransekagen, minder vi om, at vi i 2021 fik en ny Uddannelses- og Forskningsminister.

LÆS OGSÅ: Jesper Petersen (S) bliver ny uddannelses- og forskningsminister

Der kom også en ny dekan på Health. Her forlod Lars Bo Nielsen i midten af august stillingen til fordel for posten som ny direktør for Lægemiddelstyrelsen. Den nye dekan blev Anne-Mette Hvas, som overtog posten 1. december.

LÆS OGSÅ: Ny dekan ved Health: ”Det er en enorm force, at jeg kommer direkte fra et forskningsmiljø”

Sidst men ikke mindst så fik vi på Omnibus en ny redaktør. Lotte Bilberg valgte at fratræde sin stilling som redaktør på Omnibus, og Marie Groth Andersen, der har været journalist på Omnibus siden 2013, overtog posten som ansvarshavende redaktør.

LÆS OGSÅ: Omnibus har fået ny redaktør

Glædelig jul og godt nytår

Det var blot et udpluk af de mange historier, som vi har skrevet på Omnibus i år. Mange tak til alle jer, der har læst med i år. Vi håber meget, at I vil læse med igen i 2022. Fra redaktionen på Omnibus skal der lyde glædelig jul og godt nytår til jer alle!