Tema: Forskere er skeptiske over for den faglige udviklingsproces

Bestyrelsesformand Michael Christiansen betegner den faglige udviklingsproces på AU som en succes. Men han erkender, at ikke alle forskere er overbeviste om, at den vil føre til de resultater inden for forskning, som var den strategiske ledelses begrundelse for at iværksætte den.

Illustration: Morten Voigt

Forskerne på AU er i APV 2012 blevet bedt om at vurdere, hvorvidt den faglige reorganisering forringer eller forbedrer vilkårene på ni punkter i relation til forskning, rekruttering af talenter, undervisning og betjening af myndigheder.
Flertallet af de forskere, der har besvaret APV'en, vurderer, at det hverken gør fra eller til med reorganiseringen i forhold til at nå de mål, som det har været den strategiske ledelses hensigt at opnå ved at reducere fakulteter og institutter og blandt andet etablere interdisciplinære centre. 11 til 27 procent af forskerne mener, at forandringerne vil forbedre mulighederne for at nå målene, mens mellem 9 og 24 procent af forskerne mener, at forandringerne vil forringe mulighederne.
»Vi har måske ikke været gode nok til at sælge den faglige udviklingsproces, og APV’en viser, at nogle ansatte retter deres frustra-
tion mod udviklingsprocessen,« siger Michael Christiansen.

Synlighed

Bestyrelsen opfordrede på sit bestyrelsesmøde i marts, hvor den blev orienteret om APV’en, universitetsledelsen til at udvise betydelige bestræbelser på at sikre større legitimitet og dybere forankring af den faglige udviklingsproces.
Universitetsledelsen bør i den forbindelse måske studere de reklamer fra byggemarkeder, der bugner i postkasserne her i det tidlige forår. Bestyrelsesformanden havde i hvert fald stor gavn af en trillebør, da han på et tidspunkt stod i en lignende situation, hvor ingen vidste, hvor han ville hen – eller hvorfor – som øverste chef for Det Kongelige Teater.
»Jeg ændrede min måde at være synlig på markant efter den værste kritik af min kommunikation, og det gør man altså ved at tage sin trillebør, fylde budskabet ned i den og køre den ud blandt de ansatte. Aarhus Universitet er en langt større og mere kompliceret organisation (end Det Kongelige Teater, red). Men vi skal blive ved med at kommunikere. Og det er det, ledelsen gør.«

Styring – og frihed

Bestyrelsesformanden er inde på, at kløften mellem ledelsens syn og forskernes syn på virkningerne af den faglige udviklingsproces ikke kun er et spørgsmål om kommunikation. Han vil på nuværende tidspunkt ikke nærmere ind på emnet, men han siger:
»Måske har vi endnu ikke fundet balancen mellem ledelsens behov for strategi og styring – og de ansattes behov for akademisk frihed. Men det skal nok lykkes. Vi er på rette vej.«