Tema: Mere magt til mellemlederne

Lederne på niveauet under institutlederen bør have mandat til at træffe langt flere beslutninger, end tilfældet er i dag, siger Niels Lehmann, der er leder af et af de store institutter på Arts. Han mener desuden, at ledelsen af de ansatte på instituttet bør samles i uddannelsesfagudvalgene.

Illustration: Morten Voigt

Af de cirka 250 ansatte på Institut for Æstetik og Kommunikation, der besvarede APV’en, angiver tæt på halvdelen, at de betragter institutleder Niels Lehmann som deres nærmeste leder. Det, på trods af at det er lederne på niveauet under ham, der har til opgave at varetage personaleledelsen.
Niels Lehmann mener, at opfattelsen afspejler en kompleks problemstilling med hensyn til vanskeligheden ved at få uddelegeret opgaver til mellemlederne på instituttet.  
»Vi har en udtalt mangel på klarhed på ledelsesniveauet under institutlederen, hvilket har den konsekvens, at jeg bliver flaskehals,« siger Niels Lehmann.
»For eksempel når vi skal have samlet op efter medarbejderudviklingssamtaler, eller når jeg skal give tilbagemeldinger på udvikling af uddannelsesinitiativer.«
 Han fortsætter:
»Jeg tror, at problemet både handler om ledelse og organisation.«

Kan du uddybe?
»Før reorganiseringen havde vi en ledelse, som grundlæggende lå på enkeltfagsniveau med direkte repræsentation op i studienævnet. Men i dag har vi i stedet et niveau med uddannelsesfagudvalg, som er multifaglige, og der er nogle, som oplever, at deres fag er blevet usynlige, og da det også er på niveauet med uddannelsesfagudvalg, at man har valgt at lægge personaleledelsen, har vi problemet med uklar ledelse.«

Hvad ser du som den rigtige løsning på det problem?
Niels Lehmann slår en latter op med en let undertone af træthed.
»Vi arbejder for tiden med flere scenarier, hvor vi blandt andet diskuterer, om uddannelsesfagudvalgene organisatorisk set er placeret det rigtige sted i strukturen, om der  er tilpas mange af dem, og om det er de rigtige fag, der er slået sammen i udvalgene.«
 
Hvad kunne dit eget kvalificerede bud på en løsning være blandt de scenarier?
»Man skal lige have med i billedet, at vi på Arts har valgt at lave en delt ledelse, hvor nogle bliver ledet i forskningsprogrammer, og nogle bliver ledet i uddannelsesprogrammer. Jeg tror, vi må erkende, at vi skal have samlet ledelsen i uddannelsesfagudvalgene, fordi det harmonerer med de fleste ansattes identitet. Arts er nemlig kendetegnet ved at være uddannelsestungt. Og så skal vi have større empowerment på det niveau, sådan at de ledere, der er der, kan give de ansatte en oplevelse af, at der er nogen, der tager højde for sammenhængen i deres arbejdsportefølje.«  

Du er for tiden ude på nogle lytte-runder på instituttet. Hvad hører du om problemstillingen fra de ansatte?
»Jeg hører alle vegne om de samme tre problemstillinger. Alle peger på problemet med den manglende beslutningskraft hos lederne på niveauet under institutlederen, og alle peger på problemerne med det administrative efter centraliseringen. Jeg hører også om stress som følge af for stor en arbejdsbyrde, og jeg er tilbøjelig til at tematisere disse tre problemfelter som en slags bermudatrekant, fordi problemerne hænger sammen på den måde, at de på mange måder indbyrdes er funktioner af hinanden.«
Niels Lehmann fortsætter:
»Hvad angår de strukturelle problemer, er det bestemt ikke entydigt, hvilke løsninger på problemerne man ønsker på instituttet, og derfor er det også vigtigt for mig, at vi giver os den nødvendige tid til analysen af problemstillingerne. Det resultat, som vi når frem til, må ikke vise sig at være uholdbart om et år. Vi skal være sikre på, at vi finder en løsning, som de fleste kan bakke op om, og som vi kan se, vil kunne fungere organisatorisk fremover.«