Omnibus prik

Tema: Institut tur-retur

Sekretariatsmedarbejder Jytte Kragelund, som har været ansat næsten 30 år på Aarhus Universitet, fandt det relevant, at universitetsledelsen tog fat på en reorganisering af det administrative system som led i den faglige udviklingsproces. Men hun er alt andet end imponeret over ledelsens håndtering af den.

Foto: Jesper Rais

»Jeg synes, det var rigtig tiltrængt, at der blev set på det administrative system, som nogenlunde har fungeret på samme måde i noget nær 85 år. Men ledelsen får ikke mange point for den kunstneriske udførelse, for der var rigtig mange mennesker, som den tromlede i den proces. Og i dag har det vist sig, at mange aspekter af den administrative reorganisering ikke har været gennemtænkt helt ud i de yderste led fra universitetsledelsens side, og det er blandt andet det, der gør, at mange er så trætte af den,« siger Jytte Kragelund.

Hierarkisk kultur

Jytte selv blev i august 2011 flyttet fra en stilling som sekretær på Institut for Anatomi til en funktion som administrativ HK’er i AU HR, og her oplevede hun, at hun kom til en helt ny kultur.
»Det var som at blive anbragt i en administrativ osteklokke, der levede sit helt eget liv i en »laden som om«-verden, hvor kommunikationen mest foregik oppefra og ned.«

Gav det en chance

Jytte besluttede sig for at give det en chance. Hun sad ved sit skrivebord, løste de opgaver, hun fik tildelt, og selvom hun havde lyst til det, undlod hun at pege på det, som hun fandt grund til at kritisere som for eksempel manglende inddragelse af supporterne i de problemstillinger, der kunne være i forhold til de opgaver, som de skulle varetage for institutterne.     
»Jeg tror såmænd sagtens, jeg kunne have sagt det, men der var ikke rigtig nogen, der gjorde det i mit team. Vi følte os nok hver især meget usikre. Jeg ved ikke, om det er fair, men jeg havde en uudtalt fornemmelse af, at vi stod os bedst ved at være positive. Jeg tænkte, at det her måske er et sted, jeg gerne vil være i 10 år, og så skal jeg nok ikke lige begynde med at lave larm.«  

Søgte tilbage

Men Jytte måtte efter et stykke tid erkende, at hun ikke ville komme til at finde sig til rette, til trods for at hun var blevet meget glad for sine kollegaer, blandt andet fordi de gav hinanden god faglig sparring i teamet i AU HR.
Hun søgte efter ni måneder en stilling som sekretariatsmedarbejder på Institut for Biomedicin, hvor hun nu har været ansat siden juni 2012.  

Tæt på igen

Jytte har flere bud på, hvordan de mange problemer, som har vist sig i forbindelse med den administrative reorganisering, kan løses til fordel for alle.
»Jeg synes, det er godt med den efteruddannelse, som finder sted for eksempel i AU HR, for på den måde får vi en mere faglig kompetent administration. Men hvorfor skal det være så adskilt? Jeg kunne ønske mig, at man kunne bløde lidt op, så de administrative medarbejdere fra alle de søjler, der supporterer institutterne, kunne træffes fysisk her en gang eller to ugentligt, så de lærer personalet på institutterne at kende. Og omvendt. Jeg tror, det vil give en meget bedre kommunikation.«

Glæde i hverdagen

»Vi ville med den større nærhed igen begynde at se hinanden som personer i stedet for som nu, hvor mange HK’ere oplever, at vi bliver betragtet som funktioner, der kan erstattes så let som ingenting. Og det kan vi måske også, men vi har før oplevet en arbejdsglæde, fordi vi blev betragtet som personer med nogle kompetencer, der kunne bidrage til, at tingene gled på en måde, som gav mening for alle.«
Jytte grunder hen for sig et lille stykke tid:
»Jeg er meget glad for det valg, jeg nu selv har truffet, og jeg har fået engagementet og glæden tilbage i hverdagen. Og det hjælper også, at jeg nu prøver at huske at tage sko på, der er et par numre større.«