Vis mig dit kontor - Peter Sunde

Peter og Ulven er godt stof i medierne. Ulven, fordi den atter er at finde i den danske natur. Seniorforsker Peter Sunde fra Institut for Bioscience i Rønde fordi han følger i dens fodspor. Her handler det nu mest om Peter og kontoret på Kalø Hovedgård ved Rønde.

Peter Sunde på gårdspladsen ved Kalø Hovedgård ved Rønde.

Hyggeligt. Og på samme tid underligt nøgent. Flere fotos pryder væggene, striber fra tegneserier er klistret op hist og pist. Vandrestøvler og rulleski er smidt på gulvet og øverst oppe på et arkivskab ligger en godt brugt grøn parka. Et menneskekranium, der griner lige så fjoget som alle andre kranier, står sammen med en lille ulv i plast i en stor reol. Og der er mere i samme stil.

'En af mine tidligere specialestuderende', plejer Peter Sunde at sige, når han bliver spurgt til kraniet på reolen. Den rigtige historie er, at hans forældre købte det til ham, da han var 12 år gammel og samlede på kranier. Siden har det været et hit til diverse piratfødselsdage i familien Sunde. Men på et tidspunkt fik Peter Sunde et vink om, at kraniet ikke var den mest oplagte genstand at have stående som pynt. Det var efter, at hans nabo en mørk og blæsende aften var ovre for at lukke en havedør, som familien havde glemt, inden den rejse på ferie. I skæret fra lommelygten var kraniet i pejseåbningen, det første naboen så inde i stuen.

Peter Sunde sidder afslappet i en polstret lænestol, som også ser ud til at have en historie. Men det er nu ikke den, Sunde peger på, da han får spørgsmålet:

Hvilken genstand på kontoret siger mest om dig som menneske?

”Pyh...” 

Han forholder sig tavs i det meste af et minut, men tydeligvis aner han ikke, hvad han skal sige. Og så kan man jo altid blive lidt akademisk.

"Tja, det forudsætter, at jeg kan betragtes som et menneske og ikke som et dyr..."

Den tager vi på et andet tidspunkt...

Efter atter at have set sig om i kontoret, ender Peter Sunde med at konstatere:

"Som menneske er jeg dybest set ret kedsommelig! Så spørgsmålet er, om jeg har noget specielt."

Han giver det dog en sidste chance ved selv at stille et spørgsmål: 

”Hvad lagde du mærke til som det første?”

Den lille lyserøde lap på din dør og sommerfuglene på dit skab. 

"Præcis! Jeg har ikke samlet på sommerfugle i tredive år, men dengang jeg var dreng, var det dybest set det, jeg gik op i, så hvor andre havde et normalt børne- og ungdomsliv, samlede jeg på sommerfugle." 

Hvorfor er det unormalt at samle på sommerfugle?

"Det var i hvert fald ikke den typiske fritidsaktivitet for teenagere der, hvor jeg voksede op."

Hvor er du vokset op?

"Nord for Næstved i en lille by, der hedder Fensmark, som ligger ved Holmegårdsmosen, der er et relativt stort skov- og moseområde på Midtsjælland. Dengang brugte jeg meget tid på at gå i naturen og opleve."

Peter Sunde er en habil tegner, og han er ophavsmand til de fine illustrationer af sommerfugle, der er malet med oliemaling på fronten af det insektskab, hvor han opbevarer sin sommerfuglesamling. 

Som regel foregik unge Sundes ture i naturen i behagelig ensomhed.

"Jeg havde en kammerat, som ind imellem gik med. Men ofte gik jeg alene og havde det fint med det. Jeg gik typisk nogle timer, når jeg havde brug for at få ro i sjælen. Som 15-årig løb jeg mit første marathon, og nu opnår jeg måske den samme ro ved at træne. Jeg træner stort set hver dag, så rulleskiene er måske det andet clou om mig."

"Jeg bor i Agri på Mols og har ni kilometer på arbejde inklusiv et par gevaldige bakker. Jeg har været på rulleski her til morgen og løber på rulleski hjem. Det er min daglige rutine og et ønske om at komme ud og bevæge mig i naturen hver dag."

På de varme dage venter der en alkoholfri øl i køleskabet.

"Det er den ultimative belønning, jeg husker på, når jeg på rulleski stager mig op ad Agribakkens 110 meter stigning."

Peter Sunde har tidligere løbet både rulleski og langrend på eliteniveau.

"Jeg holder stadig et relativt højt niveau, min alder taget i betragtning." 

Rødhætte, der kommer vandrende ad skovstien med en kurv under armen, alt mens ulve tager poterne på nakken og flygter til alle sider, er en satiretegning, der er efter Peter Sundes mening er spot on i forhold til reaktionen på ulvens genkomst i den danske natur. Teksten lyder: "Eksperter bedyrer, at ulve ikke er farlige for mennesker."

I det hele taget er Sunde ikke den, der er til stillesiddende arbejde foran computeren. Han skal som så mange andre tvinge sig til at hæve fingrene over tastaturet, når der skal forfattes videnskabelige artikler, og selvom han kan komme i flow under skrivearbejdet, foregår de fleste af hans kreative processer foran tavlen på hans kontor. 

Men vi kommer vel ikke helt udenom det. Det, som alle taler om. Canis lupus. Den grå ulv, som igen findes i den danske natur. Og som Peter Sunde følger med stor interesse. At Peter Sunde er blevet 'ulveforsker', hænger sammen med, at han gennem mange år har beskæftiget sig med et andet stort rovdyr, nemlig den europæiske los. Sunde skrev speciale om den europæiske los i Norge i 1990'erne. Og siden har han skrevet en del videnskabelige publikationer om emnet. 

"Jeg gik dog på et tidspunkt eftertrykkeligt træt i al den diskussion, der også dengang var om store rovdyr som for eksempel lossen."

Siger du, at der dengang var den samme fascination og ikke mindst frygt for lossen i Norge, som vi nu oplever med ulven i Danmark?

"Ja, bortset fra, at man ikke var bange for lossen i Norge. Men der var mange af de samme problemstillinger. Som at store rovdyr rent faktisk kan forårsage reelle problemer. Da jeg begyndte mit speciale om lossens fødebiologi, havde jeg en naiv forestilling om, at rovdyrene hørte til i vildmarken og kun tog husdyr helt undtagelsesvis."

Peter Sunde fortsætter:

"Så fandt jeg ud af, at de i disse fjeldområder havde tamrener, det vil sige samernes ejendom, som deres hovedføde. Tingene var altså ikke så simple. Den erfaring og erkendelse har jeg taget med mig i mit arbejde med ulv. Regel nummer ét er ikke selv at have nogen holdning til ulven og fokusere 100 procent på at afdække og vurdere de konkrete forhold. Min egen eventuelle politiske min holdning til ulven er ikke mere kvalificeret end alle mulige andres, og derfor irrelevant." 

Peter Sunde er norsk statsborger. Moderen er dansk og faderen norsk. Han ejer en hytte i Jotunheimen fem timers kørsel nord for Oslo. Faderen byggede hytten, som Peter Sunde siden har overtaget. Familien Sunde er typisk på ferie der hver sommer og vinter.