Hver morgen omkring kl. 5.30 går Dorte Laustsen en runde til laboratorierne i Bartholinbygningen på Institut for Biomedicin i Universitetsparken i Aarhus og henter rulleborde fyldt med metalspande. 

Spandene er fyldt med affald og brugte glas og kolber fra laboratorierne. Nogle gange har spandene været en tur i autoklaven – en maskine, der ved hjælp af højt tryk og temperaturer på 121 grader steriliserer udstyr og laboratorieaffald. Hvis det er tilfældet, kan Dorte Laustsen tømme affaldet direkte i skraldespanden og give sig til at vaske glassene. Ellers må hun selv sende spandene en tur gennem autoklaven for at sikre sig, at indholdet ikke længere er sundhedsskadeligt.

Dorte Laustsen tømmer nogle store, grå beholdere for flasker og kolber, der har ligget i blød natten over i rengøringsmiddel, man nok ikke lige skal stikke klør fem i uden handsker. I hvert fald står der ’CORROSIVE’ (ætsende, red.) med store bogstaver på siden af flaskerne med rengøringsmiddel.

Hun letter låget på en af spandene på rullevognen.

”Nogle gange kan det lugte fælt, det, vi finder i spandene. Man skal ikke være for sart. Men det her er nu ikke slemt,” siger hun og tømmer store flasker med pink væske ud i håndvasken.

Hvad er det værste, du har stået med?

”Åh, det er lidt svært at sige … Jo, førhen vaskede vi glas fra tandlægernes kurser, det gør vi ikke længere. Men spandene var fyldt med reagensglas, og alt det tjavs, der lå i glassene, kunne godt lugte meget fælt.”

Hvornår på dagen har du mest travlt?

”Det er meget i etaper. Men om morgenen, hvor vi tømmer vognene, er der en del at se til. Og så når autoklaverne er færdige. Det er meget op og ned i løbet af en arbejdsdag.”

Dorthe Laustsen har været ansat som glasvasker på Aarhus Universitet siden 1997.

Hvad har du af baggrund?

”Det kræver ikke nogen bestemt uddannelse ud over et kursus på 14 dage, hvorefter man kan kalde sig sterilassistent.”

Ej at forveksle med en steril assistent …

Dorte Lausten er ikke videre imponeret over reporterens humoristiske niveau denne tidlige morgen.

”Skal du ikke have noget kaffe?”

Jo, det er nok en god idé. Hvad er det bedste ved dit arbejde?

”Når der en gang imellem kommer forskere eller laboranter ned med noget udstyr, der er lidt ud over det sædvanlige, hvor jeg skal finde en løsning på, hvordan vi bedst steriliserer det. Det kan jeg godt lide, det er lidt udfordrende.”

”Og ellers kan jeg godt lide, at arbejdet er afvekslende, og at vi stort set styrer det hele selv.”

Har I meget at gøre med forskerne?

”Nej, ikke ret meget. En gang imellem er der en, der kommer ned, hvis de har nogle bestemte ting, de gerne vil have pakket, men det er mest laboranterne.”

Du har været her i 20 år; er der noget, der har ændret sig gennem årene?

”Det er de samme maskiner, vi arbejder med. Men man kan godt mærke, at mange er gået over til engangsprodukter. Der er kommet færre glas med tiden, og jeg har fået færre kolleger. Da jeg begyndte, var vi fire glasvaskere her, dog ikke på fuld tid. I dag er vi to ansat på fuld tid. Og vi kan godt få tiden til at gå.”

Om lidt er der igen udsigt til en ændring, for glasvasken skal flyttes over i den nye Biomedicin-bygning (Skou Bygningen, red.).

”Det synes jeg er spændende. Jeg kan godt lide, at der sker noget nyt, og vi skal køre tingene ind på en ny måde.”

Dorte Laustsen gør klar til en ny portion glas, der skal steriliseres i autoklaven. For at sikre at glassene er helt sterile, må hun og kollegaen Mogens Gam Jensen over glassene af flere omgange. Til sidst lyser de glassene med en lampe, der afslører det mindste smuds. Nogle glas ryger herefter også en tur til tørsterilisering i en slags ovn, der varmer glassene op til 120 grader i tre timer.

”Det kan godt tage 2-3 dage, fra vi henter de beskidte glas i laboratoriet og lægger dem i blød, og til de er renset og pakket og leveret tilbage til laboratoriet.”

Hvad skal du i gang med, når jeg går?

”Jeg skal ordne nogle flasker og pakke nogle kasser med udstyr færdig. Og om en times tid, ved 8.30-tiden, holder vi pause og får morgenmad.”

Du har fri klokken 14, hvad bruger du din fritid på?

”Jeg har tre voksne børn og et barnebarn på fire, som jeg ynder at være sammen med. Og så har vi et fitnesscenter i den boligforening, jeg bor i, hvor jeg også går ned en gang imellem. Jeg har også meldt mig til vandgymnastik. Jeg troede ellers, jeg skulle til at vandre, men så er jeg gået hen og blevet platfodet, det er alderen og …”

”Og tyngden …” lyder det tørt fra Mogens Gam Jensen, som sender hende et drilsk blik henover pakkebordet.