Vis mig dit kontor – Helle Colding Seiersen
Helle Colding Seiersen tjekker sin telefon midt om natten for sidste nyt om OK18-forhandlingerne. Som fællestillidsrepræsentant for HK’erne på AU optager de en stor del af hendes tid. Det samme gør de lokale lønforhandlinger. Og så skal jobbet som international koordinator jo også passes.
På cyklen, som holder parkeret uden for internationalt Center, er der monteret et kæmpe OK18-badge. På døren ind til Helle Colding Seiersens kontor hænger et rødt print, hvor der står: ”Medlemmer får fuld løn under konflikt”. Og på skrivebordet ligger Søren Viemoses bog ’Konstruktive forhandlinger – på arbejdspladsen’.
Helle Colding Seiersen er da også mere end almindeligt optaget af forhandlinger i øjeblikket. Udover dem i Forligsinstitutionen er der de lokale lønforhandlinger, hun som fællestillidsrepræsentant for de godt 700 HK’ere på AU er involveret i. Og det er ikke så få.
”Jeg forhandler direkte med lederne for omkring 70 medlemmer.”
Derudover forsøger hun at nå til bunds i bunkerne af ansøgninger fra udvekslingsstuderende, der ønsker at læse på AU. Som international koordinator er det hendes opgave at gennemgå ansøgningerne fra de studerende, der søger om at blive optaget på fakulteterne Aarhus BSS og Health.
”Jeg ser på, om de opfylder de basale krav, har vedlagt den rette sprogdokumentation, kopi af pas og så videre. Og hvis det er, som det skal være, sender jeg ansøgningerne videre i systemet til de internationale koordinatorer på de enkelte fag. Jeg er også ansvarlig for alle udvekslingsstuderendes opholdstilladelser og arbejdstilladelser og har kontakten til Udlændingestyrelsen. Og jeg er ansvarlig for Erasmus Mundus-studerende på journalistuddannelsen og alle freemovers, det vil sige de udvekslingsstuderende, der selv betaler for deres uddannelse på AU.”
Helle Colding Seiersen er frikøbt til at bruge halvdelen af sin arbejdstid til at passe sit tillidshverv.
”Men TR-arbejdet fylder mest i øjeblikket, må jeg nok erkende.”
Siden strejken og lockouten blev varslet, har hun stort set hver dag skulle svare på mails og opkald fra bekymrede kolleger.
Tror du, konflikten kommer?
”Ja, det tror jeg. Jeg synes ikke, det tegner godt lige i øjeblikket. Det første, jeg gør om morgenen, er at tjekke, hvordan det går med forhandlingerne. Og jeg tjekker også nogle gange midt om natten. Jeg sover normalt godt, men i øjeblikket har jeg svært ved at sove på grund af konflikten.”
Heldigvis er foråret også kolonihavetid. Og første april flyttede Helle Colding Seiersen fra lejligheden i Aarhus C. og ud i sin kolonihave i Viby, hvor hun bor hele kolonihavesæsonen.
”At luge bede er ren terapi for mig, hvor jeg bare kan lade tankerne flyve. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden min kolonihave i denne tid.”
Haven deler hun med Bjarne. En storsnakkende grøn undulat på fem år, der er opkaldt efter Bjarne Riis, og som netop har fået nyt kvindebekendtskab i form af undulaten Grethe.
”Grethes mand Hans døde, og hun blev ensom, så nu bor hun med Bjarne og jeg.”
Og de to undulater opfører sig allerede som et gammelt ægtepar. I hvert fald råber han ofte ”Hold mund, Grethe!” efter sin nye viv.
Hvilken ting her på kontoret siger mest om dig som person?
”Jeg har en masse God KollegaKarma-ting (HK-kampagne om at være en god kollega, red.). Det betyder rigtig meget for mig at vise god kollegakarma over for mine kolleger. Altså at være opmærksom og spørge, hvis jeg fornemmer, at der kan være noget, der skal snakkes om. Det kan nogle gange være nemmere at lade være, fordi det tager tid og kan betyde en ændring af dagsplanen. Men det skal prioriteres."
Hun værdsætter også den opbakning, hun får fra sine kolleger. Blandt andet blev hun overrasket, da et par kolleger tog sig tid til at deltage i en HK-morgenmanifestation på Ringgaden i Aarhus for at bakke op om hendes faglige arbejde.
”Det er alfa og omega for at få ekstra energi, overskud og glæde.”
AGF-billedet har Helle Colding Seiersens søn lavet i en tidlig graffiti-periode.
Helle Colding Seiersen kigger sig omkring. Bag hende hænger en opslagstavle med programmer fra 1. maj-møder, et par AGF-seler, en collage med Bjarne Riis, en Steelers-hat (amerikansk fodboldhold, red.) og billeder af hendes søn Emil på 29 år.
”Jeg tror, mange vil kunne gætte, at det er mit kontor, når de ser AGF-selerne, Steelers-hatten og alt det der HK-halløj. Jeg har mange alsidige interesser, kan man jo se på opslagstavlen. Og så er jeg meget, meget tålmodig og overbærende.”
Til de, der lige må løfte et undrende øjenbryn over den beskrivelse af den rødglødende fagforeningskvinde, smækker hun trumfen på bordet:
”Det vidner min mangeårige hengivenhed over for AGF om.”
Og der må man jo give hende ret. Sidst byens hold blev danske mestre var i 1986 – det år Helle Colding Seiersen flyttede til Aarhus fra Fyn og samtidig vendte OB rygge til fordel for AGF.
Hvad med 1. maj-programmerne – er det for lige at repetere ’Internationale’ her op til 1. maj?
”Det behøver jeg ikke. Den sidder på rygraden.”
Helle Colding Seiersens sovende mexicaner har hun fået af vicedirektør for AU Uddannelse, Kristian Thorn, der tog den med hjem fra en rejse til Mexico.
”Ja, altså han tog den ikke med hjem til mig. Men den faldt ikke i familiens smag derhjemme. Så jeg sagde, at jeg gerne ville have den. Og så fik jeg den. Jeg er så glad for den. Den minder mig om mit job i Mellemfolkeligt Samvirke, hvor jeg var i Mexico for at undervise i demokrati og ytringsfrihed for forskellige ungdomsorganisationer. Der sad en mexicansk mand og sov på præcis samme måde lige over for skolen.”
Hun har vist et eller andet med de mexicanske mænd. I hvert fald pryder denne lille sag hendes vindueskarm.
”Den fik jeg af en studentermedhjælp her fra AU, som tog den med til mig fra Mexico. I lang tid stod den på mit skrivebord, men vi havde en tyrkisk rengøringsdame, som nægtede at gøre rent på mit kontor, så længe den stod der.”
Hvad skal du i gang med, når jeg går?
”Jeg skal sagsbehandle ansøgninger fra udvekslingsstuderende. Det skal jeg resten af dagen. Hvis jeg da ikke bliver kaldt til København til briefing i forbundsbestyrelsen, fordi der kommer forlig eller forlis.”