11 konkrete aktiviteter fordelt på fire temaer skal skabe mere ligestilling på AU

Handleplan for diversitet og ligestilling på AU 2020-2021 er nu sendt i høring. Den har særligt fokus på videnskabelige medarbejdere og på at skabe en mere ligelig kønsbalance.

Connie Hedegaard: Nøgleordet er skal

Flere af tiltagene i handleplan for diversitet og ligestilling på AU 2020-2021 er obligatoriske. Og her ligger nøglen til en mere lige kønsbalance på de akademiske karrieretrin på AU, mener bestyrelsesformand Connie Hedegaard.

­

Se tallene: Sådan er kønsfordelingen på alle AU's institutter

AU har i år vedtaget en ny handleplan for ligestilling på universitetet med hovedfokus på at få flere kvinder ansat i forskerstillinger. Men hvad er status egentlig? Tjek kønsfordelingen på dit institut her.

Nat/Tech: Kvinderne er i massivt undertal i de faste forskerstillinger på 9 ud af 13 institutter

Langt de fleste naturvidenskabelige institutter kæmper for at få flere kvindelige forskere ansat. Og flere steder kniber det også med at få kvindelige studerende til at søge ind på studiet. Større sikkerhed i ansættelserne og opslag inden for fagfelter med kvalificerede kvinder er nogle af de redskaber, som institutlederne benytter for at opnå bedre kønsbalance.

Aarhus BSS: Fællesnævneren på fem institutter er ubalance - mens Jura har fundet balancen uden målrettede tiltag

På Statskundskab, Økonomi og Forretningsudvikling og Teknologi er færre end hver tredje lektor kvinde. På Psykologi går ubalancen den anden vej, for her er tæt på to ud af tre lektorer kvinder. Om den skæve kønsfordeling er et problem, er institutterne imidlertid uenige om. Og på Jura har man ramt en helt lige fordeling – uden at tage målrettede tiltag i brug.

Health er en magnet for kvinder - men det kan man ikke se på toppen af karrierestigen

Healths uddannelser tiltrækker en overvægt af kvinder, og det i en grad, så flere institutter har fokus på at tiltrække flere mandlige kandidater. Alligevel tynder det ud blandt kvinderne på professorniveau. Vi er på sagen, lyder det fra fire institutledere.

Arts: Et institut er duks, når det gælder kønsbalance - de to øvrige er på vej i den rigtige retning

DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse har som et af de få institutter på AU en så godt som ligelig fordeling mellem mænd og kvinder i videnskabelige stillinger fra postdoc-niveau og opefter. Det til trods for, at cirka 65 procent af de ph.d.-studerende er kvinder. De to øvrige institutter på Arts har stadig en overvægt af mænd på de øverste karrieretrin, men arbejder på at skabe balance med flere kvindelige lektorer og professorer.

Se tallene: Sådan står det til med ligestillingen på Aarhus Universitet (tal på universitetsniveau)

AU har lagt tal frem, som viser kønsfordelingen i forskerstillinger på universitetet. Forsker i ligestilling, Mathias Wullum Nielsen, anerkender forsøget på at skabe mere transparens, men efterlyser tal på institutniveau, hvis de reelt skal kunne bruges til noget.

DEBAT: Kvindelig forskers indlæg om ligestilling på AU blev fjernet: Jeg vil ikke tegne et skønmaleri. Tværtimod

Carolina von Essen, der er adjunkt ved Institut for Fysik og Astronomi, skrev et indlæg om, hvordan det er at være kvindelig forsker ved instituttet. Først blev indlægget bragt. Siden blev det fjernet af institutledelsen. I dette debatindlæg fortæller hun om de uligheder, hun møder som kvindelig forsker ved Aarhus Universitet. Og giver sit bud på, hvad der skal til for at skabe mere ligestilling.

3 ud af 39 fastansatte forskere er kvinder. Men institutleder er ikke klar til kvoter - det vil diskriminere mændene

Adjunkt Carolina von Essen har i et indlæg i Omnibus kritiseret, at der sker for lidt på ligestillingsfronten på institut for Fysik og Astronomi. Hun opfordrer ledelsen til at ansætte flere kvinder. Institutleder Ulrik Ingerslev Uggerhøj er enig med hende i, at instituttet skal fastansatte flere kvindelige forskere, men han er ikke klar til kvoter, som von Essen foreslår.

DEBAT: Professor Dorthe Kirkegaard Thomsen: Jeg er træt af at læse AU-handleplaner, der ikke forholder sig til de problemstillinger, der er væsentlige for mig og de yngre forskere, jeg er vejleder for

DEBAT. Professor Dorthe Kirkegaard Thomsen deler her sine erfaringer med at være kvinde og mor i akademia. Hun fortæller om den støtte, hun har fået på vigtige tidspunkter i sin karriere, om de valg, hun har måttet træffe, og om de konkrete tiltag hun mener, universitetsledelsen bør tage, hvis formålet med en handleplan for flere kvinder i forskning rent faktisk er at forandre.

Kvindelig lektor på Tech: I mine 20 år som ansat har jeg aldrig haft en kvindelig leder

Sabine Ravnskov er lektor ved Institut for Agroøkologi, hvor der er én kvindelig professor ansat og ingen kvindelige ledere. Hun efterlyser derfor flere kvindelige professorer og ledere ved instituttet. Institutleder Jørgen E. Olesen forstår kritikken og overvejer tidsbegrænsede ledelsesposter og har også flere kvindelige professorer i kikkerten.

Sexisme på universitetet: Hvad taler vi om? Og hvad er der sket siden 107 forskere fra AU skrev under på fælles opråb?

107 forskere fra Aarhus Universitet skrev for godt en måned siden under på, at de har oplevet sexisme i den akademiske verden. Men hvad drev forskerne til at skrive under – og hvad har det ført med sig? Nogle bærer på nagende oplevelser. Andre gjorde det for deres yngre kolleger. Og en institutleder fik næsten aftenkaffen galt i halsen, da han så antallet af underskrivere på sit institut.

Forsker i køn og ledelse: Drop kvoter - men se i øjnene, at vi alle ubevidst bedømmer mænd og kvinder forskelligt

Bias er ikke noget, mænd udsætter kvinder for. Vi er alle sammen biased, siger forsker i køn og ledelse ved CBS, Sara Louise Muhr. Hun råder universiteterne til at droppe tiltag, som giver kvinder positiv særbehandling i bestræbelsen på at opnå ligestilling, og i stedet blokere for bias, når de rekrutterer og forfremmer. Hun giver her tre bud på, hvordan det kan gøres.

Hvorfor er det så svært at skabe en bedre balance mellem kønnene på AU?

Postdoc Ea Høg Utoft forsker i ligestilling og har et bud på, hvorfor AU har haft svært ved at skabe resultater i sin ambition om en bedre kønsfordeling på samtlige akademiske karrieretrin. Det handler om en stærk tro på, at vi har opnået ligestilling i Danmark. Om at læne sig op ad meritokratiet. Og om at satse på tiltag, som er mere bekvemme end effektive.

Forud for tilblivelsen af AU’s nye handleplan for ligestilling, havde fem forskningsgrupper fra AU præsenteret resultaterne af deres respektive undersøgelser af, hvordan man kan sikre ligestilling mellem kønnene på universitetet. De interne forskningsstudier viste blandt andet, at tæt på halvdelen af AU’s ansatte ikke kendte til AU's daværende politik for ligestilling, at kvindelige forskere blev skræmt væk af et ’sygt’ arbejdsmiljø – og fik rektor til at bringe kønskvoter på banen som en sidste udvej, hvis ikke kønsbalancen rykker sig inden for en overskuelig fremtid.

Rektor: Kønskvoter kan blive nødvendige

Rektor taler om kvoter på AU med samme entusiasme som fiskere i Hvide Sande diskuterer emnet. Det vil sige, at tanken er ham så meget imod, at han næsten ikke kan få sig selv til at udtale ordet. Trods det slår rektor fast, at han er klar til at tage det kontroversielle redskab i brug, hvis ikke kønsbalancen på universitetet rykker sig markant inden for en overskuelig fremtid.

'Sygt' arbejdsmiljø på AU skræmmer kvindelige forskere væk

Magtspil, sladder, aftalte ansættelser og tyveri af forskningsresultater. Interviews med 25 tidligere og nuværende kvindelige AU-forskere peger på et ’sundhedsskadeligt’ og ’sygt’ arbejdsklima som den primære årsag til, at mange kvinder vælger en forskerkarriere på AU fra.

Næsten halvdelen af AU's ansatte kender ikke universitetets ligestillingspolitik

Tæt på halvdelen af AU’s ansatte kender ikke til universitetets politik for ligestilling. Det viser en rundspørge lavet af en AU-forsker. Den viser også, at de ansatte generelt er blinde for problemer med ligestilling.

Kom med en uddannelse i kønsbias til lederne og kvindelige rollemodeller til pigerne

Der mangler en dialog om køn på AU, mænd får lettere et netværk i forskningsverdenen, og kvindelige forskere skal gå forrest som rollemodeller for piger og vise, at forskning ikke er ’en drengeting’.

Medlemmer i AU's nye ligestillingsudvalg er valgt ud fra kønskvoter

Nyt udvalg for diversitet og ligestilling på AU er sat sammen efter, at der skal være én kvinde og én mand fra hvert fakultet. Lektor Ebbe Bødtkjer er medlem og egentlig imod kvotesystemer. Alligevel mener han, at kønskvoter i udvalget er ’udmærket’.

Kvindelige undervisere på Aarhus BSS får dårligere evalueringer end deres mandlige kolleger

Kvinder, der underviser på studier med en overvægt af mandlige undervisere, har ringere chancer for at få gode evalueringer. Det kan gøre det sværere for kvinder at blive ansat, mener forsker bag nyt studie. Dekan på Aarhus BSS, Thomas Pallesen, mener, at forskellene er for små til, at det indvirker på ansættelserne