Omnibus prik

Årets gang på AU 2019: Studietvivl, bæredygtighed, valg, opsplitning af ST – og en bismag af oksekød

Om nogle dage sender vi fingerkys efter 2019 – et år, som smagte lige vel meget af oksekød, vil nogle nok mene.

Illustration: Louise Thrane Jensen/Det Koloristiske Komplot

Bedst som man ved nytårstid sidste år kastede et blik tilbage på 2018 med lockout, forskeres knægtede forskningsfrihed og krænkelsesdebat og tænkte, at det vist ikke kunne blive meget vildere, gik vi ind i 2019. Og blev klogere.  

Old School på den ufede måde

Svaret er nej. Det var det klare budskab i et brev fra daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) til 22 tidligere studerende fra AU, der havde anmodet ministeren om dispensation, så de kunne slippe for at skulle tilbage for at læse et sidste semester på AU.

Foto: pxhere.com

Sagen var den, at de færdiguddannede manglede et semester, fordi universitetet gennem ti år ikke havde forlænget uddannelsen for studerende, der har læst hovedfag på ét fakultet og sidefag på et andet. Konsekvensen blev, at 211 færdiguddannede i november 2018 fik brev om, at de manglede 30 ECTS. 

Sæson for studietvivl

Mens de færdiguddannede slog sig i tøjret over at skulle tilbage til AU, slog nuværende studerende knuder på sig selv for at finde ud af, om de havde valgt det rigtige studium – eller om det i det hele taget var et rigtigt valg at gå på universitetet. 

”Jeg har altid forbundet det at droppe ud med, at man ikke var dygtig nok,” fortalte studerende Sarah Morthorst Christiansen, der havde været i tvivl om sit valg af studium siden første semester på Erhvervsøkonomi. Og meget af tiden gik hun alene med sin tvivl. For tvivlen er tilsyneladende ikke noget, der tales meget om de studerende imellem.

Foto: Lise Balsby

Men den er noget, mange gerne har villet læse om. Artiklen Hvornår bør du slå op med dit studie er den fjerde mest læste artikel af samtlige artikler, som du har kunnet læse i Omnibus i 2019.

Forkølet fremmøde til debat om forskningsfrihed på AU

Omvendt er der blevet talt meget om forskningsfrihed eller mangel på samme på AU. I november 2018 satte universitetsledelsen gang i en undersøgelse af forskningsfriheden på AU.


Foto: Melissa Bach Yildirim

Resultatet lå klar i slutningen af januar i år, hvor ledelsen indkaldte til et debatmøde, som den forinden slog meget lidt på tromme for blandt universitetsbefolkningen. Og der var da også kun 40, der fandt vej til i debatten i Søauditorierne. Inklusive de syv, der var inviteret til at holde oplæg om emnet.

Kost, spand og ledelsens tid til kerneopgaver ...

Så kom der anderledes fut i fejemøget, da universitetsledelsen ligeledes i slutningen af den første måned i det nye år meddelte, at den mener, at ledere i organisationen vil få mere tid til at fokusere på forskning og uddannelse, hvis stadig flere driftsopgaver konkurrenceudsættes over de kommende år.

Foto: Lene Ravn

Den lo de lidt af, de 30 rengøringsassistenter, der personificerede den første af de omtalte ’driftsopgaver’, inden de gav sig til at skyde universitetsledelsens argumenter ned et efter et med baggrund i deres erfaringer som dem, hvis arbejde ikke tæller, når regnedrengene slår sig løs med deres regneark.

Rektor skærer til

Rektor Brian Bech Nielsen tog fat på den helt store rengøring, som de fleste ellers venter med til foråret, da han på den syvende dag i den anden måned af 2019 lod forstå, at det naturvidenskabelige fakultet Science and Technology (ST) skulle deles i to nye selvstændige fakulteter.

Den havde de institutledere, der gennem år har arbejdet på at skabe et tættere samarbejde mellem de ret forskellige institutter på ST, ikke lige set komme.

Illustration: Louise Thrane Jensen/Det Koloristiske Komplot 

Institutleder Hans Brix fra Institut for Bioscience i Aarhus sagde om rektors plan for opsplitningen af fakultetet

”Jeg synes, den giver rigtigt god mening, og i hvert fald er det den model, der var mest positivt at sige om af de modeller, som vi har diskuteret sammen med rektor.” 

Men selvom Brix var stemt for planen, gav den ham også rynker i panden:

”Jeg er bekymret for, om vi med opsplitningen kommer til at skabe nye barrierer for samarbejdet. Vi er gennem de seneste år lykkedes med at skabe samarbejde på tværs af institutterne, og det samme er tilfældet mellem forskerne her på instituttet.” 

Men rektor havde truffet sin beslutning, og bestyrelsen sagde god for opsplitningen.

AUs første rumstation

Mens ledelsen gik i rundkreds om udlicitering, tog Delphini-1 99 gange rundt om Jorden, før holdet bag AUs første rumstation fik signal fra satellitten i begyndelsen af februar. Men så var der også kontakt, og missionen kunne gå i gang, selvom holdet bag var klar over, at de ville få endnu et par problemer på radaren.

Men sådan er det at være på (rum)eventyr.

Fra kosmos til Kähler

Vi skulle dog snart komme ned på jorden igen, for i slutningen af februar lod universitetsledelsen forstå, at den ville afskaffe medarbejdernes jubilæumsgaver med den begrundelse, at ordningen var for tung en administrativ opgave at løfte for de i forvejen pressede medarbejdere i administrationscentrene på fakulteterne og i fællesadministrationen for hele universitetet. 

Ledelsens planer slog skår i arbejdsglæden hos mange medarbejdere, fortalte flere tillidsrepræsentanter.

”Den symbolske værdi i denne gave er utroligt stor – og den bliver kun større, hvis man fjerner den,” sagde for eksempel Lotte Thue Pedersen, der er fællestillidsrepræsentant for det tekniske og administrative personale ved universitetet.  

Pressefoto: Kähler

Senere trak ledelsen forslaget tilbage igen efter bilaterale forhandlinger mellem universitetsdirektør Arnold Boon og fællestillidsrepræsentanterne Lotte Thue Pedersen og Olav W. Bertelsen, der er fællestillidsrepræsentant for det videnskabelige personale og det administrative personale med akademisk baggrund. Sidstnævnte forklarede om baggrunden for ledelsens kontra:

”Ledelsen har identificeret et problem med administrationen af gaverne. Og vi har hjulpet dem med at forstå, hvilket signal det vil sende at afskaffe gaverne, og hvad det vil betyde for universitetsledelsens egen opbakning blandt medarbejderne. Ledelsen har jo ikke brug for at signalere, at man ikke værdsætter medarbejdere, der har været her i 25, 40 eller 50 år.”

Forskerelitens tag selv-bord

Gaver ville det være forkert at kalde de konkurrenceudsatte forskningsmidler. Alligevel er der nogle få forskere, der har mere at glæde sig over end andre, når det kommer til at blive tilgodeset i uddelingen af midlerne. Hvilket fremgik af en undersøgelse fra tænketanken DEA, der er den første kortlægning af koncentrationen af forskningsmidler i Danmark.  

Forskerne bag rapporten har set på fordelingen af de konkurrenceudsatte forskningsmidler i perioden fra 2004 til 2016. Cirka 7.500 forskere har modtaget midler i løbet af de år. Men det vil være synd at sige, at forskerne har været lige privilegerede, når det kommer til antallet af bevillinger. Over halvdelen af dem har nemlig kun modtaget én bevilling, mens de mest succesrige hver især har fået op mod 30 bevillinger.

Illustration: Morten Voigt

Og de mest succesrige får ikke bare et stort antal bevillinger. De får også langt den største pengepose. Ser vi på de 20 procent af forskerne med størst succes, tegner de sig for intet mindre end tre fjerdedele af den samlede bevillingssum, der er uddelt i den undersøgte periode. De resterende 80 procent af forskerne, som er tildelt en bevilling, må altså deles om den sidste fjerdedel af de konkurrenceudsatte midler.

Torben Vang hædret

Og så til noget helt andet, som de siger i TV Avisen, når de ikke helt ved, hvordan de skal komme fra et indslag til et andet.

Kaptajn Torben Vang fra AU’s forskningsskib Aurora udførte, sammen med oceanograf Morten Holtegaard Nielsen fra Marine Science & Consulting ApS, de beregninger, der ledte til det afgørende gennembrud i opklaringen af drabet på den svenske journalist Kim Wall i 2017. Og for det bidrag til den komplicerede efterforskning blev Torben Vang hædret af Anders Lassen Fonden, der er en fond med rod i de danske jæger- og frømandskorps.



Foto: Anders Lassen Fonden

Mere bæredygtigt AU skal se dagens lys

Aurora betyder morgenrøden og med Connie Hedegaard i spidsen for AU’s bestyrelse har begyndelsen til en bæredygtighedsstrategi, der skal sikre et mere grønt Aarhus Universitet, set dagens lys. ”Bæredygtighed hører med til at være et almindeligt dannet menneske,” lød det fra Connie Hedegaard, da Omnibus interviewede hende i forbindelse med konferencen ’How do we create a more sustainable AU?’ i sidste halvdel af marts. 

 

Kvinder og kvoter

”Vi bliver nødt til at tage nogle mere håndfaste tiltag i brug, end vi gjorde i den sidste handleplan, for at flytte på det,” sagde rektor Brian Bech Nielsen nogle dage senere til Omnibus. Han talte nu ikke om bæredygtighed. Men om kvinder. Og endda om kvinder og kvoter i samme sætning, da rektor var nået frem til, at det sidste kunne blive nødvendigt i forsøget på at sikre en bedre kønsbalance på AU inden for en overskuelig fremtid. Hvilket i rektors optik i hvert fald er før 2060.

Sara Kier Praëm, der er postdoc ved Center for Videnskabsstudier, fortalte i begyndelsen af april, at hun har interviewet 25 kvinder som led i et forskningsprojekt, der forsøger at afdække, hvorfor kvinder fravælger en forskerkarriere på AU.

Fotos: Colorbox og AU Foto

Og årsagen var entydig:

”Langt de fleste af de 25 kvinder pegede på arbejdsmiljøet som den afgørende faktor for, at de ikke længere havde lyst til at være på AU,” lød det fra Sara Kier Praëm.

Hver tiende mener ikke, at der er frihed til at ytre sig på AU

Vi bliver ved både arbejdsmiljøet og ved rektor, som i april blev interviewet i forbindelse med resultatet af den nyeste arbejdspladsvurdering (APV).  

”Overordnet ser det fint ud, og AU ligger marginalt over gennemsnittet for andre universiteter og professionshøjskoler,” konstaterede Brian Bech Nielsen. 

”Men selvfølgelig er der noget at komme efter,” fortsatte rektor og undrede sig over, at ti procent af medarbejderne i APV’en gav udtryk, at der efter deres opfattelse ikke er frihed til at ytre sig kritisk på AU. Tre år tidligere var det seks procent af medarbejderne, der mente, at der sjældent eller aldrig er frihed til at fremføre kritiske synspunkter.

Foto: Lars Kruse/AU Foto

Stigningen kom bag på rektor:

”Jeg er interesseret i, hvad det skyldes. For jeg synes, at vi har brugt temmelig mange kræfter på at understrege værdien af frihed – herunder forskningsfriheden. Der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at der er ytringsfrihed på AU, og det er der opbakning til fra universitetsledelsen. Hvad der ligger i de tal, er svært at vide. I en stor organisation vil der altid være en spredning i svarene, men det skal ikke være sådan, at folk oplever en begrænsning i ytringsfriheden.”

Er lyset for de lærde blot?

Så er der anderledes utvungen gang i både snakketøjet og strikketøjet, når forskere bevæger sig uden for de gule mure for at formidle deres forskning til folket. Som for eksempel de 245 folk, der bor i Stakroge i det midtjyske. 18 af dem mødte op den dag i slutningen af april, hvor forsker Magnus Kjærgaard i det lokale beboer- og kulturhus fortalte om ’hukommelsens molekyler’.

Magnus Kjærgaard er til daglig ansat ved grundforskningscentret PROMEMO, der forsker i hukommelse. Men føler også en forpligtelse til at bidrage til den offentlige debat med sin viden:

”Jeg gør det, fordi jeg mener, at når vi modtager store bevillinger, har vi også en forpligtelse til at formidle, hvad vi bruger alle de penge på. Og vi lever også i en tid, hvor man ikke skal tage det for givet, at beslutninger træffes på baggrund af solid videnskab.”

Dem og os, eller hvordan skal vi forstå det?

Så er der også andre slags folk. Som dem, der arbejder i administrationen, og dem ved vi nok hvad er for nogle. Og så de folk, der arbejder i det, der så poetisk kaldes for ’miljøerne’ her på stedet. Og dem ved vi også nok hvad er for en slags størrelser. Eller gør vi nu også det? Ph.d.-studerende Andreas Kjær Stage gør i det mindste, eftersom han står bag et studie, der for første gang viser, hvordan gruppen af ansatte på de danske universiteter har udviklet sig de sidste tyve år.

Han kunne derfor midt i maj fortælle, at på forskningsgangene er andelen af fastansatte lektorer blevet mindre, mens flere ph.d.er og postdocer er kommet til. Og i administrationen er HK’ere og teknisk personale skiftet ud med ansatte, der har en universitetsgrad på CV’et. Alt i alt er gruppen af forskere vokset mere end administrationen.

Hvor skal krydset sættes?

I juni var det tid til at hæve blikket fra verden inden for de gule mure og forholde sig til, hvad der sker bag Christiansborgs gråbrune mure.

Omnibus fulgte over to uger to studerende på deres vej til klarhed over, hvem der skulle have deres stemme til valget 5. juni i år. Den ene var sønderjyske Nickan Zakikhany, som ved forrige folketingsvalg havde stemt Radikale Venstre efter at have læst om deres mærkesager. Men han vedkendte sig også, at ’det betød noget, at det var det, mine forældre stemte på, selvom de sagde, at jeg selv skulle danne en holdning’.

Grafik: Astrid Reitzel

Den anden studerende var Andreas Røge Jepsen fra Aarhus. Han stemte ved forrige folketingsvalg på Liberal Alliance på grund af ’partiets klare mål og ambitioner’. Men selvom Andreas Røge Jepsen er en fyr med klare holdninger, var han i tvivl om, hvem han ville stemme på denne gang. De afgørende emner for ham var dog uddannelse og sundhed, da ’alle er jo enige om, at der skal ske noget i forhold til klimaet’.

Grafik: Astrid Reitzel

De to studerende nåede til sidst frem til hver deres kandidat. Nickan Zakikhany satte sit kryds ved Simon Simonsen fra Venstre og Andreas Røge Jepsen satte sit ved partiet Klaus Riskær Pedersen.

Sjette uddannelses- og forskningsminister på 5 år

Hverken Nickan Zakikhany eller Andreas Røge Jepsen satte deres kryds ved Socialdemokratiet. Men det var der så mange andre, der gjorde, at Mette Frederiksen blev den anden danske kvindelige statsminister. Og som uddannelses- og forskningsminister i sin regering pegede hun på en anden kvindelig socialdemokrat, nemlig Ane Halsboe-Jørgensen.

Foto: Sten Brogaard

Ane Halsboe-Jørgensen satte sig dermed på en ministertaburet, som forgængerne ikke havde fået lov til at lune ret længe ad gangen. Siden Morten Østergaard (R) i februar 2014 blev afløst af Sofie Carsten Nielsen (R) efter 28 måneder på posten, har ministrene kun ledet ministeriet i lige omkring et års tid. Nogle lidt mere, andre lidt mindre. 

Faktisk har der de seneste fem år, siden Sofie Carsten Nielsen tiltrådte i februar 2014, været fem forskellige ministre, og den nye minister er således den sjette i rækken.

Studerende fik seks forsøg til at bestå eksamen – trods to plagiatsager 

Mens der var gang i svingdøren i Uddannelses- og Forskningsministeriet, var der studerende på AU, der havde held til at hænge fast i det gule murværk med det yderste af neglene. Lektor i  kognitiv semiotik Peer Bundgaard kunne i hvert fald konstatere, at et studienævn havde givet en af hans tidligere studerende seks forsøg til at bestå en eksamen. Selvom Peer Bundgaard havde afsløret vedkommende i plagiat to af gangene.

Illustration: Morten Voigt

Studienævn på AU godkender i øvrigt tre ud af fire ansøgninger om ekstra eksamensforsøg. Men praksis er meget forskellig fra studienævn til studienævn. Formændene for de studienævn, der henholdsvis godkender og afviser flest, forklarede sidst i juni, hvornår de giver studerende én chance til.

Og så fik vi endelig chancen for at spise store isvafler toppet med lyserødt skum uden at bekymre os det mindste om at komme til at spilde på tøjet. Vi havde jo sommerferie.

Foto: AU Foto

Bioanalytikere gik efter kuglerne ...

Mens sommersolen bagte og gav skjolder under armene, gik bioanalytikere på AU efter kuglerne. Kuglerne fra roll-on-deodoranter, forstås. For kuglerne kan bruges som fyld i særlige dyner, der giver ro og bedre nattesøvn til børn med ADHD og autisme. Der skal bruges cirka 3.000 kugler til en dyne, og bioanalytikerne mangler i skrivende stund 2.877 kugler.

... det gjorde ledelsen til gengæld ikke …

Grafik: Miriam Brems

Omvendt er der som nævnt tidligere lidt for mange kugler inden for akademia. I forbindelse med, at AU’s nye udvalg for diversitet og ligestilling i juli holdt sit første møde, slog prorektor og næstformand for udvalget Berit Eika fast, at hendes ambition for en bedre kønsfordeling blandt AU’s forskere og på ledelsesgangen er en 40/60-fordeling af henholdsvis kvinder og mænd. Og det kan kun gå for langsomt med at nå det mål, lød det fra prorektor. Senere på året blev målet om en bedre kønsbalance i forskningsmiljøerne for første gang skrevet ind i AU’s strategi, dog uden at der her blev sat konkret tal på.

Fra brandudsalg til brandslukning


Illustration: Louise Thrane Jensen/Det Koloristiske Komplot

En ny strategi var også, hvad ledelsen tyede til på fakultetet Arts, da de nye studerende vrimlede ind på fakultetet i slutningen af august. For fakultetet stoppede alt økonomisk samarbejde med fagforeninger og a-kasser i forbindelse med studiestarten efter sidste års kritik af blandt andet fagforeningers massive markedsføring over for nye studerende.

Også på Aarhus BSS blev der strammet op på sponsoraftaler, så de nu ikke længere havde karakter af eksklusivaftaler. Men prodekan ved Aarhus BSS, Per Andersen, måtte sande, at det kræver en runde mere at få orden i geledderne, for også i år trak tutorer i sponsor-T-shirts, selvom det er imod retningslinjerne. 

På Science and Technology var der også plads til forbedring. Her reklamerede fagforeningen IDA så intensivt over for kommende ingeniører, at det ifølge en ny studerende gik ud over det sociale samvær under studiestarten.   

På naturens vegne

Universitetsparkens velfriserede orden blev i år udfordret af biologer og andre græsrødder, der agiterede for mere vild natur til gavn for biodiversiteten. Og selvom salig C.F. Møller muligvis roterer i sin grav ved tanken, fik biologerne lov til at lade naturen få frit spil på en lille, nøje udvalgt stribe ved Ny Munkegade.

Flammende lyssværd foran toilettet

 

Foto: Roar Lava Paaske

Træde af på naturens vegne skal vi jo alle af og til. Og det kan være frustrerende at gå med uforrettet sag ved mødet med en låst toiletdør. Men det problem blev løst på umanerligt finurlig vis i Hopper-bygningen på Katrinebjerg, hvor Darth Vader og Luke Skywalkers lyssværd blusser op i rødt og blåt, når kontorgangens it-specialister går på toilettet.

Så blev der grillet 

Foto: Colourbox

Bedst som grillsæsonen skulle til at gå på hæld, blev en AU-rapport om oksekøds klimabelastning grillet noget så eftertrykkeligt i medierne. Først gik kritikken på den metode, forskerne bag rapporten anvendte, og det faktum, at rapporten var finansieret af Kvægafgiftsfonden. Senere kom det frem, at samarbejdet mellem forskere og interesseorganisationerne var så tæt, at sidstnævnte blandt andet havde skrevet hele afsnit i rapporten.

Uddannelses- og forskningsministeren krævede en redegørelse fra AU. Rektor kaldte forløbet kritisabelt, og i september trak universitetet rapporten tilbage. Institutleder Erik Steen Kristensen måtte forlade sin stilling. Og så skulle der ryddes op og uddrages læring af fortidens fejl. Rektor og konstitueret dekan Lars Henrik Andersen satte gang i en undersøgelse, der skulle afdække problematiske forhold i samtlige DCA’s rapporter, der var blevet til i samarbejde med virksomheder og organisationer gennem de seneste fem år. 

Under hele det turbulente forløb stod rapportens forfattere bag konklusion, metode og resultat i oksekødsrapporten. 

Mildere vinde fra Christiansborg

Mens mediestormen om oksekødsrapporten rasede, begyndte der dog også at blæse mildere vinde fra Christiansborg, hvor den nye regering gik i gang med at rulle de foregående regeringers politik tilbage. Først annullerede miljøminister Lea Wermelin (S) og fødevareminister Mogens Jensen (S) tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens (V) beslutning om at sende forskningsopgaver for 730 millioner kroner ud i åben konkurrence mellem universiteterne. For AU, som er det universitet, der løser flest forsknings- og rådgivningsopgaver for Miljø- og Fødevareministeriet, var det gode nyheder. Kontrakterne med ministeriet løber nemlig for AU’s vedkommende op i knap 400 millioner kroner om året.

I slutningen af september lovede regeringen desuden at sløjfe et andet af Esben Lunde Larsens udskældte initiativer, nemlig kravet om, at landets uddannelsesinstitutioner skal spare to procent om året, som han indførte som uddannelses- og forskningsminister i 2015. 

Regeringen trak dog spændingen lidt i forhold til, hvorvidt taxameterløftet på de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser ville blive videreført. Men da finansloven endelig var forhandlet på plads i december, blev der delt tidlige julegaver ud til universiteterne, for ikke alene blev taxameterløftet videreført i yderligere tre år, der bliver også slået hul i det udskældte uddannelsesloft

Håndværkerne rykker ind på AU’s ny campus

 

Foto: Lise Balsby

På AU’s nye campus, Universitetsbyen, nøjedes håndværkerne imidlertid ikke med at slå hul i loftet. I den del af det gamle hospital, der tidligere husede Neurologisk Afdeling, har håndværkerne skrællet al indmaden ud for at skabe nye rammer for Institut for Molekylærbiologi og Genetik, der som det første institut rykker ind på den nye campus i begyndelsen af 2022. 

Visualisering: AART architects

Men allerede i begyndelsen af 2020, rykker AU’s nye iværksættersatsning ’The Kitchen’ ind i det tidligere centralkøkken på Kommunehospitalet.

Student darkness 

Foto: Lise Balsby

Fra byggerod til studieforvirring. For studielivet kan give grå hår og rynker i panden – det snakker de to studerende Signe og Sebastian om i podcasten ’Studieforvirringen’, som i december sendte sæsonens sidste afsnit. Men forvirringen kan også udvikle sig til et mørke. I sin afhandling beskæftiger ph.d. Janus Holst Aaen sig med fænomenet student darkness. Og både studerende og universitetet skal anerkende, at mørket – frustrationer, vrede, kedsomhed, træthed, begær og foragt – er en del af studielivet. Og ikke nødvendigvis noget negativt.

Et kemisk lys

Foto: Lars Kruse/AU Foto

I oktober blev spotlyset rettet mod professor i kemi Karl Anker Jørgensen, som fik overrakt H. C. Ørsted Medaljen i guld af selveste Dronning Margrethe II. Medaljen er kun uddelt 17 gange på 110 år og tildeles for fremragende videnskabelige arbejder inden for fysik og kemi.

Foto: Videnskabernes Selskab

Fra regent til rektor, der i efteråret præsenterede den nye strategi, som han sammen med den øvrige universitetsledelse sendte i høring blandt universitetets studerende og medarbejdere. 

Og nej, den nye strategi er ikke udtryk for, at nu skal alt være anderledes og fuldstændigt nyt, understregede rektor. Strategien flugter med den forrige. Men lidt nyt var der da. For bæredygtighedstanken spirer også i de højeste ledelseslag. Og ikke alene skal universitetet forske i bæredygtige løsninger, de studerende skal også have en bæredygtig dannelse. Og så skal universitetet være mere synligt i den offentlige debat. 

Debat var der imidlertid ikke meget af under årets universitetsvalg, hvor medarbejdere og studerende skulle vælge repræsentanter til AU’s bestyrelse. Men posen blev rystet. Fire ud af fem interne medlemmer i bestyrelsen er nyvalgte – og Studenterrådet satte sig igen på begge studenterposter i bestyrelsen efter at være blevet forstyrret af Konservative Studenter ved sidste års valg.

Fotos: Lise Balsby, Jonas Ahlstrøm og Ida Marie Jensen

Oksekødsrapport var ikke enestående

Forstyrret blev de også på ledelsesgangen, da resultatet af den interne undersøgelse i kølvandet på oksekødssagen stod klart. Oksekødsrapporten var ikke enestående. Der blev fundet alvorlige fejl i yderligere tre rapporter og anledning til præciseringer i 34 rapporter. Ud af 55. Med det på plads ville ledelsen gerne se fremad. 

Men Information og herværende avis ville gerne vide, hvordan undersøgelsen var blevet til. Og så blev ledelsen stille. Helt stille.

Er organisationen i stand til at håndtere forskningssamarbejde med eksterne?

Illustration: Louise Thrane Jensen/Det Koloristiske Komplot

Men tidligere institutleder Erik Steen Kristensen tog bladet fra munden.

”Jeg ser sådan på det, at hvis man tager kvadratroden af den her sag, handler den om, at der ikke var en kontrakt. Og det er mit ansvar,” lød det fra den tidligere institutleder, der fortsatte:

”Men når det er sagt, vil du kunne finde andre lignende sager på andre institutter på AU, så det handler altså også om, hvorvidt universitetet som organisation i det hele taget er i stand til at håndtere et stadig tættere samarbejde med samfundet.” 

Seniorforsker Kaare Aagaard fra Dansk Center for Forskningsanalyse under Institut for Statskundskab, der har beskæftiget sig med organisering af sektorforskning, var enig.

”Problemerne knytter sig ikke til en særlig sektorforskningskultur, derimod er de en generel udfordring alle steder, hvor man har samarbejde med eksterne parter. Så det er efter min opfattelse fejlagtigt, at det fra flere sider i medierne er blevet fremstillet, som om det her er en problemstilling, der udelukkende knytter sig til den tidligere sektorforskning.”

Svesken på disken

Og forskerne ved de tidligere sektorforskningsinstitutioner var da også mere end trætte af at blive skudt i skoene, at de har rod i en forskningskultur, hvor man ikke har helt styr på armslængden til opdragsgiver. Ved et medarbejdermøde i Foulum før jul luftede de deres frustrationer over for rektor

Dekan for nyt fakultet 

And eller gås? Begge dele. Sådan lød svaret fra Eskild Holm Nielsen, der bliver dekan for det nye Faculty of Technical Sciences, når Science and Technology 1. januar deles i to fakulteter. Hvem hans kollega på Faculty of Natural Sciences bliver, har vi endnu til gode at få at vide. 

I ventetiden kan man passende synke brunkagen, tørre duggen fra den dampende gløgg af brilleglasset, hæve blikket fra den danske jul og se på, hvordan man tager Rudolf ved hornene i andre lande.

Foto: Lars Kruse/AU Foto

Og sådan blev endnu et kapitel føjet til AU’s historie. Hvad der sker i det næste kapitel – og ikke mindst, hvem der skriver videre på historien, er uvist. For AU’s universitetshistoriker Palle Lykke bandt arkivsløjfe om sit 31-årige virke på AU og gik på pension kort før jul. I uvished om, hvem der skal føre arkivet videre og sikre universitetshistorien for eftertiden.

Glædelig jul!

Grafik: Astrid Reitzel