Mange sparkede 2021 på porten med en solid kæp i øret for så at supplere med en podepind i svælget, for coronaen havde igen fat i begyndelsen af året. Og dårligt havde tømmermændene fra nytårsaften – eller symptomerne fra corona – lagt sig, før en hovedpine fra 2021 gav sig til at værke igen.

Allerede i begyndelsen af januar skulle Aarhus Universitet sende sin endelige plan for, hvordan universitetet ville implementere den politiske aftale om udflytning af uddannelser. I sin plan lægger universitetet op til at udflytte 345 studiepladser og nedlægge 819 studiepladser.

De studerende – eller i hvert fald 50 varmblodige af slagsen bakket op af en professor og en lektor – trodsede januars kulde og protesterede mod udflytningsplanerne bevæbnet med Højskolesangbogen.

Rektor har heller ikke lagt skjul på, at han ikke kommer til at omfavne udflytningsreformen – og i forbindelse med, at universitetet afleverede sin plan, lød der følgende opfordring til politikerne:

”Respektér den svære opgave, der er blevet løst. Respektér sektorplanen, og anerkend, at den lever op til ønsket fra politisk side. Og giv os så lidt fred til at løse vores kerneopgaver”. 

En appel, som man her ved årets afslutning tørt kan konstatere, at såvel den afgåede og den nyslåede regering har valgt at overhøre …

Reform-storm

Universiteterne har skullet stå igennem en storm af reformiver i 2022. Først med implementering af udflytningsreformen. Så kom Reformkommissionen på banen og præsenterede et forslag om at skære i SU’en på kandidaten – og nu skærekniven var fremme, kunne man da også lige kappe et år af halvdelen af kandidatuddannelserne. Den idé greb både den nu afgåede regering i sit reformudspil for uddannelsessektoren og den nyudnævnte regering i sit regeringsgrundlag.

SU’en ville statsminister Mette Frederiksen dog ikke røre ved. Før efter valget i november.

"Vi har ingen planer om at skære i SU’en eller omlægge den til lån. Det har jeg aldrig selv været så glad for, og jeg tror, den primære forklaring er, at jeg kommer fra en baggrund, hvor det at tage en lang uddannelse ikke var så normalt", sagde hun i marts til Omnibus i forbindelse med sit besøg på AU. Men den holdning ændrede sig som bekendt ved årets afslutning, hvor den nye SVM-regering præsenterede sit regeringsgrundlag, som blandt meget andet varsler en reform af SU’en. Konkret vil regeringen skære SU’en ned fra 6 år til 5 år.

Måske universitetet har det lidt ligesom Bogtårnet, der en nat i januar stod igennem en rasende vinterstorm, som efterlod tårnet noget afklædt? Den meterhøje efeu, der i årtier har svøbt sig op ad de gule mure, opgav ævred under stormen og faldt til jorden i tonstunge bunker.

Krig

Den 24. februar måtte vi dog alle hæve blikket fra problemerne i egen andedam for med gru og vantro at vende det mod Ruslands angreb på Ukraine. Der var udbrudt krig i Europa.

På AU fik man travlt med at hente 14 AU-studerende hjem fra udveksling i Rusland. Danske Universiteter afbrød sine samarbejder med Rusland og Belarus. Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS) oprettede med en bevilling fra Aarhus Universitets Forskningsfond (AUFF) 15 fellowships for ukrainske forskere. Blandt de ukrainske forskere, der er kommet til AU på et sådant fellowship, er lektor Oleg Yarosh og adjunkt Anastasiia Sydorenko, som til Omnibus udtalte:

”Det er stadig meget nyt. Men jeg føler mig sikker. Jeg føler mig taget imod – der er ukrainske flag overalt, og mine børn er glade her. Men omvendt er det slet ikke, som når man ellers rejser i udlandet. Jeg er her ikke som turist. Jeg er i en venteproces, og min sjæl er i Ukraine”.

Både blandt medarbejdere og studerende på AU antændte krigen et stort engagement for at hjælpe Ukraine og ukrainere. To AU-kolleger tog initiativ til en indsamling, der har samlet knap 70.000 kroner ind til Røde Kors’ hjælpearbejde i Ukraine. AU-chefdesigner Nikolai Lander startede bilen og satte kursen mod Ukraine for at hjælpe to nødstedte familier på flugt fra krigen. Studerende arrangerede støttebar til fordel for Ukraine. Og lektor i lingvistik, Peter Bakker, tog fat i sit netværk og fik på kort tid lavet en dansk-ukrainsk ordbog på helt frivillig basis, som med støtte fra blandt andre AUFF bliver distribueret gratis til ukrainere i Danmark og til danskere, som hjælper ukrainere. Ordbogen er blevet revet væk, og i oktober var holdet bag ordbogen klar til at trykke fjerde oplag – de manglede bare lige en donation på 50.000 kroner.

Og på Ruslandstudier fik både studerende og medarbejdere oplevelsen af at være relevante – dog på en trist baggrund.

Ytringsfrihed

Mens egetræerne i Universitetsparken fik forårsgrønne blade, kom også en spirende erkendelse af, at krigen i Ukraine desværre ville komme til at danne et dystert bagtæppe for de mange kommende måneder.

På AU diskuterede vi i foråret ytringsfrihed, foranlediget af at ledelsen sendte sit udkast til en erklæring om rammerne for medarbejderes og studerendes ytringsfrihed i høring. Baggrunden var en betænkning fra Ytringsfrihedskommissionen, der blandt andet tog udgangspunkt i bekymringer om krænkelsesdebatten og forskere, som får mundkurv på.

I april vedtog bestyrelsen endeligt erklæringen, som med daværende bestyrelsesformand Connie Hedegaards ord slår fast, at ”På et universitet skal meninger kunne brydes frit – og du skal kunne tåle at møde synspunkter, du absolut ikke bryder dig om”.       

Fem år mere til rektor

Bestyrelsen vedtog også, at rektor kan tage fem år mere på posten.

”Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg ikke kan forestille mig noget bedre job i verden end det her”, lød det fra rektor Brian Bech Nielsen i den forbindelse. Rektor blev i øvrigt senere på året udpeget som formand for rektorkollegiet ved Danske Universiteter.

Mens der ikke var udskiftning på rektorposten, var det derimod tilfældet på posten som formand for Aarhus Universitets bestyrelse. Efter at have været en del af bestyrelsen i to perioder siden 2014 kan Connie Hedegaard ikke længere genudpeges – og hun stoppede dermed som formand 1. december, hvor Birgitte Nauntofte overtog formandsposten.

Rend mig i traditionerne!

Netop da forår blev til forsommer, kunne den traditionsrige Kapsejlads efter to år med coronarestriktioner endelig holdes, helt som vi plejer i Universitetsparken, med plænen fyldt af tusindvis af hujende studerende. Og helt som de plejer hyrede Økonomisk Forening en stripper til deres introceremoni ved sejladsen. Men det skulle de ikke have gjort, mente syv studerende, som klagede til rektor og til Økonomisk Forening. 

”Det er fuldstændig upassende underholdning til et fællesarrangement og et udtryk for en sexistisk kultur, som vi ønsker at være foruden”, skrev de studerende blandt andet i klagen, som blev bragt i Århus Stiftstidende. Og institutlederen ved Institut for Økonomi sagde til avisen, at de studerende kan og skal stå til ansvar for deres valg, herunder om de vil hyre en stripper i forbindelse med studenterarrangementer, men at han personligt mener, at episoden er ”udtryk for ualmindelig dårlig dømmekraft” og ”helt og aldeles ude af trit med tidsånden”.

Også tre forskere bakkede op om de studerendes klage og kaldte episoden for et udtryk for sexisme. 

AU-lektor Peter Bakker dristede sig i en klumme til at kritisere selve Kapsejladsen, som han kaldte ”en af de mest forfærdelige aarhusianske traditioner”. Men, sluttede han:

”Næste gang der er kapsejlads, planlægger jeg en meget svær eksamensopgave den dag med krav om tilstedeværelse. Og så tager jeg, den sure gamle mand, til Kapsejladsen for at smugkigge på, hvorvidt det stadig er lige så katastrofalt, som det plejer. Og for at se på de glade unge mennesker”.

Ikke desto mindre faldt lektorens ord mange studerende for brystet, og de ristede lektoren både i Omnibus og i kommentarsporet på Facebook.

Røde tal

Så kom sommeren. Endelig kunne vi sætte bøger og bekymringer på hylden og rulle os i en velfortjent sommerferie. Bare ikke lige de 79 studerende fra bioteknologi, der måtte tage semesterets tungeste eksamen om i sommerferien, fordi AU havde genbrugt et eksamenssæt.

Sommerens lethed kunne heller ikke fjerne det faktum, at krigen i Ukraine sendte priserne på himmelflugt – især priserne på energi. Det mærkede de studerende. Forbrugerøkonom Ida Marie Moesby regnede i juni ud, at de månedlige udgifter for en gennemsnitlig studerende er steget med 377 kroner.

Noget større beløb jonglerede universitetsdirektør Arnold Boon med i universitetets regneark. I august stod det nemlig klart, at AU’s elregning ville blive 70 millioner kroner dyrere på grund af stigende elpriser. Og så blev der ellers skruet ned. Også for forventningerne til årets økonomiske resultat på AU. Ligesom vi nu ved, hvordan 19 grader føles. Ledelsen indførte kvalificeret ansættelsesstop året ud, og universitetet lancerede en kampagne, der skulle skaffe besparelser på energi- og elregningen. Alt imens smuldrede det politiske flertal bag den aftale, der skulle gøre den midlertidige takstforhøjelse (det såkaldte taxameterløft) til humanistiske, teologiske, samfundsvidenskabelige og merkantile uddannelser permanent. Og i skrivende stund er der fortsat ingen vished om, hvorvidt tilskuddet består.

Fyringsrunder

Og på DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse – mærkede de allerede konsekvenserne af udflytningsreformen.

”For DPU’s vedkommende er den jo reelt endnu en dimensionering, fordi vi ikke kan udflytte uddannelser og derfor skal reducere antallet af studiepladser. Det udmønter sig i manglende uddannelsesindtægter og påvirker vores grundtilskud og basisbevilling negativt. Og det rammer jo ikke bare os. Fakultetet som helhed har en presset økonomi, og derfor er det ikke muligt at dække underskuddet”, sagde institutleder Claus Holm, i forbindelse med at han varslede en større fyringsrunde.

Tidligere på året var det Institut for Virksomhedsledelse, der måtte holde for i en fyringsrunde – her var årsagen manglende indtægter blandt andet som følge af lavt optag, dimensionering og ændring af tilskud.

Tvivl

Bladene på træerne skiftede farve fra grøn til gul og – nå ja, samme farve som tallene på AU’s bundlinje ... Det blev efterår og dermed sæson for studietvivl. Og tvivlen var også til stede både ved årets folketingsvalg og ved universitetsvalget. På AU vandt Studenterrådet igen sikkert de to mandater til bestyrelsen. Knap så klart var resultatet ved folketingsvalget. Men efter 43 dage fik vi en SVM-regering – som at dømme ud fra regeringsgrundlaget er ligeså reform-ivrig som den forrige. Også på uddannelsesområdet. Og vi fik en ny minister – og en Moderat en af slagsen, i hvert fald på partifarven. Det spørgsmål, man stiller sig selv på AU lige nu, er nok: Lytter de – og kan de høre, hvad der bliver sagt?

Korrekturlæst af Charlotte Boel